Medlemsadministrering

I den daglige administration af klubben indgår mange værktøjer. Vi forsøger at hjælpe dig på vej med nogle af dem her.

Senest ajourført d. 19. marts 2020

Administrationsløsninger

Der findes mange forskellige administrationsløsninger til medlemsstyring og kontingentopkrævning. Vi forsøger her at give dig et overblik. 

Dansk Sejlunion referer til følgende løsninger:

Klubbernes erfaringer:

Conventuswww.conventus.dk ):

"Vi har i Kolding Bådelaug nu i knapt 2 år med stor tilfredshed anvendt Conventus. Det er systemet som er skræddersyet til foreningsdanmark.

Man kan im- og eksportere Excel-filer, man kan sende mails til medlemmer, danne medlemslister efter eget hoved, danne PDF-fakturaer, lave booking af lokaler eller lignende ressourcer og det er let at bogføre i, og nemt at administrere medlemmer. Kort sagt det dur.

Naturligvis er der ting, som vi specielt som sejlklub kunne ønske forbedret, men det er langt, langt bedre end Foreningspakken, som jeg desværre hoppede på 1. år som kasserer. Det var dog elendigt.

I Jylland og på Fyn har flere kommuner indledt et samarbejde med Conventus omkring systemet, således at de kan få foreningernes data, som de ønsker. Endvidere tilbyder DGI rabat på systemet og billige kurser, så vi overvejer at melde os i DGI alene af den grund."
- Kolding Bådelaug (Jens K. Birch) 

Medlemskontoret (www.medlemskontoret.dk)
"Medlemskontorets system er en komplet løsning af vor administration i Køge Sejlklub. Intet behov for kursus eller programmering. Der kræves intet forhåndskendskab til adm. ud over at ville kontere bilag efter en kontoplan. Det er enkelt at sætte sig ind i online medlemssystem. Her er det dig der angiver, hvad du vil have registreret. Medlemmer melder sig ind online og du bekræfter. Kontingent, kurser, bådleje mv. bliver opkrævet automatisk enten over giro, der er mulighed for direkte til bankkonto af medlemmet.

Klubben er altid ajour med medlemmer og saldi. Medlemskontoret fakturerer et fast månedligt gebyr plus for transaktioner, det er ikke gratis, men iorden i forhold sikkerhed og enkle tilgang til det administrative arbejde i klubben."
- Køge Sejlklub (Torben Vagn Rasmussen)

SummaSummarum ( web.vismaavendo.dk )
"Kerteminde Sejlklub har fra 01.01.2012 valgt regnskabssystemet SummaSumarum som er et meget fleksibelt system med mulighed for tilpasse en standardkontoplan eller lave sin helt egen. Vi har valgt det sidste for at rumme afdelingsregnskaber for de mange udvalg og alligevel have det hele samlet i et system. Det har givet os det fulde overblik over Klubbens økonomi næsten fra dag til dag. Systemet er billigt og meget enkelt og sikkert at arbejde med.

Medlemsdelen er vi ikke helt tilfredse med. Der anvendes debitormodulet og vi er ikke helt færdig med tilpasningerne. Umiddelbart er det ikke så overbevisende som selve regnskabssystemet."
- Kerteminde Sejlklub (Nils Høj)

WinKAS (www.winkas.dk):
"Jeg bruger "WinKAS-Pro", som er et brugervenligt medlems- og regnskabssystem til klubber og foreninger. Det giver mig som kasserer en administrativ lettelse, når jeg skal styre kontigent- og havneopkrævninger. Der ydes god støtte, hjælp og rådgivning, når du løber ind i problemer."
- Herslev Strand Sejlklub (Knud Bjerrum)

"Sydkystens Sejlklub har ca 175 betalende medlemmer.Hertil kommer yderligere familiemedlemmer, som bringer antallet af personer op på ca. 300. Økonomien er forholdsvis enkel. Vi opkræver sjældent betaling for kurser o. lign. men vi har bortforpagtet dele af klubhuset til restaurant. Klubben driver ikke havn.

Vi gik i 2011 over til Winkas Pro. Før det havde vi dels et ældre bogføringssystem, dels en medlemsdatabase. Jeg er naturligvis glad for at vi ikke den gang valgte Foreningspakken, som vi ellers overvejede.

Overgangen til Winkas Pro gik glat. Medlemsdatabasen overførte Winkas for os og jeg benyttede lejligheden til at revidere kontoplanen.

Systemet har fungeret upåklageligt. Det er meget enkelt at bruge og vi har fint overblik over klubbens økonomi. Opkrævning af kontingent via Nets foregår meget enkelt. Det samme gør rykning af restanter. 

Vi har valgt en web løsning, men man kan også få en lokal løsning.

Der er en billig og udmærket telefonsupport. Alt i alt er jeg meget tilfreds med Winkas Pro.

I forbindelse med overgangen måtte vi ændre medlemsnumre, da vi i den gamle database kunne have flere personer (familiemedlemskab) på samme medlemsnummer. Skiftet af medlemsnumre var uproblematisk i Winkas Pro, men Nets lavede en fejl i forbindelse med konverteringen af betalingsaftaler fra gamle til nye medlemsnumre, som har kostet os en del besvær, men nu er overstået. Det var ikke Winkas fejl.

Udveksling af medlemslister med DS er ikke ideel, idet  for- og efternavne i Winkas står i hver sit felt og DS har dem i samme felt, men takket Winkas fine eksport til excel har problemet dog været til at overse. Måske nogen kan finde en smart løsning her."
- Sydkystens Sejlklub (Kell Sahlholdt)

.
Rul til toppen