Dansk Sejlunion indstillet til Kulturministerens Idrætspris

Dansk Sejlunion



Duelighedsbevis og speedbådskørekort

Dansk Sejlunion er fra 1. september 2017 bemyndiget til at udstede duelighedsbeviser og speedbådskørekort. Her kan du danne dig et overblik over, hvad bemyndigelsen indebærer, når det gælder til undervisning og krav til prøver.

På siderne herunder kan du orientere dig om, hvordan prøver af Dansk Sejlunion bemyndigede censorer afvikles, og hvilke elementer censor skal lægge vægt på i sin bedømmelse.

Nederst er der link til et skema, hvor du kan søge om at blive censor gennem Dansk Sejlunion.

Du finder alle relevante dokumenter om afvikling af prøver. Vi råder censorer og skoler til at læse nedenstående vejledningen grundigt, så vi i samarbejdet mellem Dansk Sejlunion, censorer, sejlerskoler og øvrige kursusudbydere får et let og smidigt prøveforløb.

Vejledning for censorer og skoler i anmeldelse, gennemførelse og opfølgning af prøver

Sejladsbeviser og prøvekrav

Find relevant info om sejladsbeviser og prøvekrav til sejladsbeviser på bannere herunder.

Dansk Sejlunion tager 80 kr. for at udstede et duelighedsbevis eller speedbådsbevis.

Krav, vejledning og dokumenter til prøveafholdelse

Herunder finder censorer relevant info, vejledning og dokumenter til download.

Vejledning for censorer:

Download vejledning som PDF.

1

14 dage før du vil afholde en prøve skal prøven anmeldes til Dansk Sejlunion. Anmeld prøven via formular herunder i fanen "Anmeldelse af prøve".

2

Excel-filen "Navneliste på prøvedeltager" skal udfyldes. Excel-filen findes herunder i mappen med "Dokumenter og vejledning til censorer og skoler". Censorer bør få skolen til at udfylde oplysningerne, så arket følger alle prøvedeltagere.

Der findes to ark: Ét for duelighedsbevis og ét for speedbådsførerprøve.

3

Når prøven er afsluttet skal censor-rapport udfyldes og sendes til Dansk Sejlunion via formular herunder i fanen "Evaluering af prøve".

4

Indberet prøverne via "Den Digitale Indberetningsblanket". Du får login til denne hos Søfartsstyrelsen.

5

Tjek Excel-filen "Navneliste på prøvedeltagere" grundigt igennem. Herefter skal der betales for prøvedeltagere, som skal have udstedt bevis.

Beviser udstedes ved at udfylde formular i fanen "Udstedelse af beviser" herunder. Excel-filen "Navneliste på prøvedeltagere" skal vedhæftes.

Dokumenter og vejledning til censorer og skoler

Navneliste på prøvedeltager - praktisk duelighed
Navneliste på prøvedeltager - speedbåd
Navneliste på prøvedeltager - teoretisk duelighed
Vejledning for censorer i anmeldelse, gennemførelse og opfølgning af prøver

Info om teoretisk duelighedsprøve

Prøvekrav for Duelighedsprøve - Teoretisk prøve
Vejledning i udarbejdelse af opgaver til duelighedsprøvens teoretiske del

Info om praktisk duelighedsprøve

Prøvekrav for Duelighedsprøve - Praktisk sejlads
Vejledning til censor ved Duelighedsprøvens praktiske del - Sejlbåd
Vejledning til censor ved Duelighedsprøvens praktiske del - Motorbåd

Info om speedbådsførerprøve

Prøvekrav for Speedbådsprøven
Vejledning til censor ved Speedbådsførerprøven

Find censorer

Du finder listen over censorer her.

Aflysning af prøve

Aflysning af prøve

Hvis en prøve, på grund af fx vejrforhold, aflyses på dagen, aftaler censor og kursusudbyder straks en ny dato, hvor prøven kan afholdes. Hvis Dansk Sejlunions tilsynsførende er mødt op for at overvære prøven, inddrages den tilsynsførende i fastsættelse af en ny prøvedato. Dansk Sejlunion orienteres straks om den nye prøvedato på mail, uddannelse@sejlsport.dk
Kan det ikke lykkes at fastsætte en ny dato, hvor kursister, kursusudbyder og censor alle kan deltage, må kursusudbyderen indgå aftale med en ny censor. Dansk Sejlunion orienteres også i dette tilfælde på mail, uddannelse@sejlsport.dk.
I begge ovenstående tilfælde dispensere Dansk Sejlunion for kravet om at prøven skal indberettes 14 dages før prøvedatoen.

Udstedelse af beviser

For at bestille beviser skal du klikke her.

KRAV TIL OG FORPLIGTELSER FOR BEMYNDIGEDE CENSORER

Vejledende krav til uddannelse for censorer:

Speedbådsprøve

Praktisk prøve duelighed

Teoretisk prøve duelighed

Teoretiske forudsætninger /
Martime uddannelser

Minimum bestået duelighedsprøve for fritidssejlere. Minimum bestået duelighedsprøve for fritidssejlere. Minimum bestået prøven til ”Yacht Skipper 3”.

Sejladserfaring

Dokumenteret af f.eks. klubformand, havnebestyrelse eller lignende.

Minimum 5 års dokumenteret sejlads i fritidsbåde.

Erfaring med sejlads i speedbåde.
Minimum 5 års dokumenteret sejlads i fritidsbåde. Minimum 3 års sejladserfaring.

Undervisnings-erfaring

Dokumenteret af f.eks. skoleleder, nærmeste leder, uddannelsesbevis

Undervisningserfaring med afholdelse af kurser i sejlads og/eller fra erhvervslivet og/eller have en pædagogisk uddannelse.

Undervisningserfaring med afholdelse af kurser i sejlads og/eller fra erhvervslivet og/eller have en pædagogisk uddannelse.

Undervisningserfaring med afholdelse af kurser i sejlads og/eller fra erhvervslivet og/eller have en pædagogisk uddannelse.

Andre kvalifikationer

Tidligere bemyndiget af SFS

Tidligere bemyndiget af SFS

Tidligere bemyndiget af SFS

Forpligtelser for Dansk Sejlunions bemyndigede censorer:

Som bemyndiget censor for Dansk Sejlunion forpligter man sig til følgende:

Generelt:

Den bemyndigede censor er Dansk Sejlunions repræsentant ved prøven. Den bemyndigede censor har følgende forpligtelser:

  • Censor skal senest 14 dage forinden anmelde prøven til Dansk Sejlunion.
  • Censor skal sikre, at prøveafvikling sker i overensstemmelse med Dansk Sejlunions retningslinjer.
  • Ved en teoretisk prøve skal censor udarbejde den/de navigationsopgaver, som skal anvendes ved prøven.
  • Censor skal sikre, at prøvedeltagere får rimelige muligheder for at vise deres færdigheder.
  • Censor skal bedømme, om prøvedeltageren har bestået/ikke bestået prøven ud fra de kriterier, som er angivet af Dansk Sejlunion.
  • I tilfælde af ikke-bestået prøve skal censor begrunde årsagen mundtligt over for prøvedeltageren.
  • Gennem sit virke demonstrere en spredning blandt kursusudbydere i bemyndigelsesperioden. Således kan censorat ved den samme kursusudbyder kun udgøre 50 % af de samlede censorater. Endvidere må censor kun være censor for den samme udbyder tre gange i træk.
  • Senest 14 dage efter aflagt prøve, skal censor indberette prøveresultatet via Søfartsstyrelsens selvbetjeningssystem og indberette prøveresultat og betale til Dansk Sejlunion for det antal prøvebeviser, som skal udstedes.
  • Efter prøven skal censor indsende en kort rapport til Dansk Sejlunion om prøvens forløb. Ved tilfælde af ikke-beståede elever skal censor i rapporten kort angive en begrundelse for bedømmelsen. Begrundelsen for bedømmelsen benyttes af Dansk Sejlunion, som en del af kvalitetskontrollen.
  • Hvis en prøvedeltager/prøveafholder får ret i en klage over censor, kan censor blive pålagt at tilbagebetale prøvegebyret.

Andre forhold:

  • Censor skal være indforstået med, at vedkommendes kontakt-informationer (navn, tlf., mail) samt prøvegebyr pr. elev bliver offentligt tilgængeligt på Dansk Sejlunions hjemmeside, www.sejlsport.dk.
  • Censor er underlagt tilsyn af Dansk Sejlunion.
  • Bemyndigelsen er gældende for en periode på 2 år.
  • I tilfælde af at censor ikke overholder Dansk Sejlunions instruktioner, kan Dansk Sejlunion trække bemyndigelsen tilbage med umiddelbar virkning.
  • Censor skal for egen regning deltage i et årligt dagseminar for censorer.
Priser

Du kan downloade prislisten her.

Udstedelse af bevis 80 kr.
Genudstedelse af bevis
(leveres normalt indenfor 14 dage)
100 kr.
Genudstedelse af bevis, express
(leveres normalt inden for 7 dage)
200 kr.
Censorhonorar, praktisk prøve Se censorliste på sejlsport.dk
Censorhonorar, teoretisk prøve Se censorliste på sejlsport.dk
Individuel prøve Ved individuel eksamen kan censor kræve op til 3 gange prisen, som den fremgår på sejlsport.dk
Kørsel Aftales med den enkelte censor, dog maks statens takst

FAQ

Hvad koster et censorat?

Søfartsstyrelsen har valgt at give prisen fri. Det er derfor op til den enkelte censor at fastsætte prisen for censoratet pr. elev.

Dansk Sejlunion skønner at en pris på ca. 150 kr. pr elev ved praktiske prøver og ca. 200 kr. pr. elev ved teoretiske prøver er dækkende for det arbejde en censor skal udføre. Kørsel og andre omkostninger i forbindelse med censoratet dækkes naturligvis af kursusudbyder.

Dansk Sejlunion er vidende om, at man i vidt omfang aftaler at gennemføre censorat uden at tage betaling, men opfatter det som en gensidig aftale mellem frivillige. Dansk Sejlunion vil naturligvis ikke stå i vejen for, at man forsat indgår sådanne aftaler.

Hvad koster udstedelse af bevis hos Dansk Sejlunion?

Udstedelsen af et duelighedsbevis eller et speedbådsbevis koster 80 kr.

Jeg er censor hos Søfatsstyrelsen. Bliver jeg automatisk censor hos Dansk Sejlunion?

For at blive censor hos Dansk Sejlunion skal du søge om at blive en del af Dansk Sejlunions censorkorps. Med din ansøgning til Dansk Sejlunion bekræfter du samtidig, at du er bekendt med de krav Dansk Sejlunion stiller til sine censorer.

Pris på genudstedelse af et mistet bevis?

Genudstedelse kræver en del mere arbejde, hvorfor prisen er 100 kr. Hvis man ønsker beviset ekspederet hurtigt (inden 7 dage) kommer der en gebyr på 100 kr. oveni.

Kan man fået billede på sit bevis?

Dansk Sejlunion har valgt ikke at udstede beviser med billede. Baggrunden for vores beslutninger at det giver ikke mening at sætte foto pået bevis som ikke har en begrænset løbetid. Vores egne beviser er alle smukt prydede af ungdomsbilleder.

Hvem fører tilsyn med censorerne?

Tilsynet føres i første omgang af ansatte i Dansk Sejlunion, som har faglige og pædagogiske kompetencer til at gennemføre tilsynet. Når vi har dannet vores erfaringer med tilsyn af censorer, vil vi ansætte et korps til at varetage denne opgave.

Hvem fører tilsyn med Dansk Sejlunion?

Søfartsstyrelsen fører tilsyn med at Dansk Sejlunion lever op til den bemyndigelse vi har fået af Søfartsstyrelsen. Tilsynet omfatter både administration og praktiske forhold.

Væsentlig ændring i deltagerantal

Hvis deltager antallet til prøven ændres væsentlig, skal dette meddeles til uddannelse@sejlsport.dk senest dagen før prøven kl. 12. Hvis prøvedagen er lørdag eller søndag skal ændringen meldes senest fredag kl. 12.

Kan man aflægge hele prøven for motor i en sejlbåd?

Hvis prøvefartøjet er en sejlbåd med indenbords motor aflægges prøven for sejl. Hvis hele prøven aflægges for motor, skal det foregå i en motorbåd eller en udpræget motorsejler.

Indberetning af prøver for ikke danske statsborgere

i stedet for cpr-nummer anvendes fødselsdag, måned og år + forbogstaver fra for- og efternavn. Fx: 230869habe

Forsikringsforhold

Hvis en du, som censor bemyndiget af Dansk Sejlunion, afholder et censorat i en sejlklub under Dansk Sejlunion, er du dækket af Dansk Sejlunion kollektive ansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring. Ansvarsforsikringen dækker det ansvar du kan pådrage dig overfor tredje person, mens du udfører censoratet. FX du snubler og river brillerne af en elevs hoved og brillerne forsvinder i dybet. Brillerne bliver dækket.
Skader forvoldt med båden, dækkes af bådens forsikring.
Hvis du som censor udføre et censorat i en klub, som ikke er medlem af Dansk Sejlunion dækker Dansk Sejlunions forsikringer ikke.
Skader forvoldt med båden dækkes af bådens ansvars og kaskoforsikring. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at båden er forsikret.

Fejl i udstedte kort

Hvis skole, censor eller elev modtager kort med forkert data er det op til skole og censor at blive enige om, hvem der betaler for udstedelsen af et nyt kort. Er fejlen sket hos Dansk Sejlunion påtager vi os ansvaret for at betale for et nyt kort. Der skal rettes henvendelse til uddannelse@sejlsport.dk, hvor der efter henvendelse vil blive tilsendt link til betaling. En udstedelse som denne koster 25 kr. pr. kort. 

Senest opdateret: 30. oktober 2017