Dansk Sejlunion



Speedbådskørekort

Har du en speedbåd, eller tænker du på at købe en? I mange tilfælde kræver det et speedbådskørekort at føre en motordrevet båd og med et speedbådskørekort bliver du klædt på til at varetage sikkerheden og sejle korrekt.

Dansk Sejlunion er udbyder af speedbådsførerbevis, der sikrer at føreren af båden har et grundlæggende kendskab til sejlads og til sit fartøjs funktion, konstruktion og udrustning.

Her kan du få undervisning

Man kan tage speedbådsfører-prøven mange steder. Man kan eksempelvis få undervisning i sejlklubber eller gennem oplysningsforbundene herunder AOF, LOF og FOF. 

Kontakt en kursusudbyder, der samarbejder med Dansk Sejlunion, i dit lokalområde, og tilmeld dig undervisningen dér.

Du får speedbådsførerbeviset ved at gennemføre en prøve. Ved prøven skal du blandt andet vise kendskab til søvejsreglerne, almindelig anvendelse af knob og stik, sikkerhedsudrustning og redningsudstyr. Det er alt sammen nyttig viden, når du skal føre en speedbåd forsvarligt og varetage sikkerheden optimalt.

Prøvedeltagere til prøve i speedbådskørekort skal være fyldt 16 år.

Senest opdateret: 12. juni 2017