Dansk Sejlunion



Optimist

Optimist
Opti Class Danmark

International klasse | Jolle

Hvem er vi?

Opti Class Danmark er en forening for danske Optimist-sejlere. Sejlerne er typisk mellem 8 og 15 år. Mange tror, at Optimist-klassen kun er for de dygtigste Optimist-sejlere. Det er klassen også, men vores vigtigste formål er ”sejlere for livet”. Vi vægter kvalitet i det samlede miljø frem for individuelle resultater.

Om klassen og jolletypen

Optimist-klassen er verdens største juniorklasse og verdens andenstørste jolleklasse efter Laserjollen. Det giver i sig selv en stor mulighed for at opleve sejlsporten også internationalt.

I kraft af sin flade bund og dermed store stabilitet er Optimist-jollen en god jolle til at introducere børn til sejlsporten. Samtidig giver ingen anden klasse samme mulighed for, at de helt unge kan lære kapsejlads i store felter.

Aktiviteter

I samarbejde med Dansk Sejlunion og sejlklubber gennemfører Opti Class Danmark hvert år en ranglisteserie, ligesom vi afholder en række åbne træningslejre. Vi holder landslejre, som er åbne for alle sejlere, og U12-lejre, som er for nye sejlere til og med 12 år.

Se video med Optimist-sejlads herunder

Optimist Class Danmark

Ds Optimist

ISAF Status International
Type Jolle
Besætning 1-Person
Designer Clark Mills
Skrog længde 2,3 m
Sejlareal 3,5 m2
Vægt
35 kg