Tera

TERA | International klasse | Jolle

5. januar 2020
Tera jolle

Hvem er vi?

Tera-jollen er på nuværende tidspunkt ikke organiseret i en klasseorganisation. I flere kredse og regioner er der dog et miljø omkring Tera-jollen, som er præget af initiativer og aktiviteter i et ikke-formelt og ikke-elitært miljø.

Aktiviteter

I flere kredse og regioner er der kapsejlads i Tera. Også til enkelte større jollestævner er Tera-jollen med på kapsejladsbanen.  

I Danmark blev Tera-jollen udbredt på kort tid i perioden 2007-2011 via et projekt, hvor TORM Fonden og Dansk Sejlunion anbefalede jollen til klubbernes ungdomsarbejde.

Der er ca. 250 Tera-joller i Danmark. Med det store antal Tera-joller findes jollen i mange klubber fordelt over hele landet.

Målgrupper

I mange klubber bruges Tera-jollen primært til sejlere, som søger oplevelser og ikke interesserer sig meget for kapsejlads i store felter. Tera-jollen henvender sig til juniorsejlere i alderen 9-15 år. Tera jollen har forskellige rigge, og kan således sejles med standard riggen Tera Sport, eller den noget større of udfordrende Tera Pro. Jollen egner sig derfor at til at man kan sejle samme jolle som sine jævnaldrende selvom man ikke nødvendigvis er på fysisk samme udviklingstrin.  Tera-jollen er sjov som kapsejladsjolle, men henvender sig også til unge sejlere, som søger hurtig og ukompliceret sejlads. 

Kort om jollen

World Sailing Status: International klasse | Jolle
Besætning: 1-person
Designer: Paul Handley
Skrog længde: 2,87 m
Sejlareal: 4,8 m2
Vægt: 33 kg

.
Rul til toppen

Læs mere om Dansk Sejlunions klasser