Dansk Sejlunion



OL-klasser

470
470 Specifikationer
Længde: 470 cm    
Bredde: 170 cm    
Vægt: 120 kg    
Hovedsejl: 9,45 m2
Forsejl: 3,59 m2
Spiler: 12,16 cm2
Besætning: To personer
Designet i år: 1963
Designet af: André Cornu

470-jollen var første gang på det olympiske program i 1976, og har indtil Mistral sejlbræt kom til, haft de største felter ved de olympiske sejladser. Da der for første gang skulle vælges en bådtype til en ren kvindeklasse ved OL, var 470’eren et naturligt valg - kvindeklassen debuterede ved De Olympiske Lege i 1988.
Jollen blev konstrueret i 1963 af franskmanden André Cornu, og den er kendetegnet ved et ret ukompliceret design, og derfor en rimelig fremstillingspris. Prisen og det faktum, at 470-jollen kan sejles af relativt lette sejlere har gjort den umådelig populær og udbredt verden over. Jollen er planende, og sejles af to relativt små personer med gasten i trapez. Navnet har den fået fra sin totallængde på 470 cm.

Danske OL-deltagere
1976 - Lars Lønberg og Dan Ibsen, 12. plads
1988 - Mette Munck og Lone Sørensen, 14. plads
1988 - Hans Natorp og Paul Natorp, 21. plads
1992 - Susanne Ward og Marianne Halfdan, 13. plads
1992 - Hans Jørgen Riber og Jesper Pilegaard, 19. plads
1996 - Susanne Ward og Michaela Ward, 6. plads
2000 - Susanne Ward og Michaela Ward, 10. plads
2004 - Susanne Ward og Michaela Meehan (tidl. Ward), 6. plads
2004 - Kristian Kjærgaard og Mads Møller, 25. plads
2012 - Henriette Koch og Lene Sommer, 16. plads

49er
060 49Er2012 Specifikationer
Længde: 490 cm    
Bredde: 290 cm    
Vægt: 70 kg    
Hovedsejl: 16,1 m2
Forsejl: 5,1 m2
Gennaker: 38 m2
Besætning: To personer
Designet i år: 1995
Designet af: Julian Bethwaite

49eren er en tomandsjolle og en af de hurtigste blandt dem, der anvendes til sejlsport. Bådtypen blev første gang introduceret som OL klasse i Sydney år 2000.
Båden er en skiff-klasse og konstrueret af australieren Julian Bethwaite i 1995,. Det var ham, der blandt andet udtænkte den store asymmetriske spiler, som muliggør hastigheder på vandet op til 50 km/t. En 49er er en meget fysisk og teknisk krævende jolle at sejle, der kræver, at sejlerne står i trapez, når der er svag vind. Navnet har den fået grundet sin overalt længde der er 4,90 meter.

Link til klasseorganisation: 49er.org

Danske OL-deltagere
2000 - Michael Hestbæk og Jonatan Persson, 9. plads
2004 - Michael Hestbæk og Dennis Dengsø, 13. plads
2008 - Jonas Warrer og Martin Kirketerp, GULD
2012 - Allan Nørregaard og Peter Lang, BRONZE

49erFX
49erfx Hyeres2014 MICK 00284 Specifikationer
Længde: 499 cm    
Bredde: 290 cm    
Totalvægt: 130 kg    
Storsejl: 13,8 m2
Forsejl: 5,8 m2
Gennaker: 25,1 m2
Besætning: To personer
Designet i år: 1995/2012
Designet af: Julian Bethwaite

49erFX er den nyeste olympiske klasse for kvinder. Tomandsjollen er en såkaldt skiff-båd og lillesøster til mændenes OL-klasse 49er. 49erFX er designet så den kan håndteres af en let besætning – skroget er identisk med en 49er, mens mast og sejl er justeret i længde og størrelse.
49erFX blev valgt som ny OL-klasse i kamp med fem andre designs af ISAF og vil første gang var med ved OL2016.

Link til klasseorganisation: 49er.org

Finnjolle
012Finn2012 Specifikationer
Længde: 450 cm    
Bredde: 150 cm    
Vægt:    107 kg
Sejlareal: 10,2 m2
Besætning: En person
Designet i år: 1949
Designet af: Rickard Saby

Finnjollen er resultatet af en konkurrence, der blev afholdt i Finland i 1949 for at finde en båd til kåring af en skandinavisk mester i énmands-jolle. I 1952 afløste Finnjollen Fireflyjollen som olympisk énmands-jolle - en position den har holdt lige siden. Grunden hertil må nok ses i, at den giver et sandt billede i sejlfærdighed, fordrer stor fysisk udholdenhed og psykisk balance, hvortil kommer, at den kræver langvarig, hård træning. Finnjollen giver sandsynligvis den reneste form for atletisk kapsejlads og tiltrækker nogle af verdens bedste sejlere. Andre klasser har måske flere sejlere, men ingen har så ihærdige dyrkere som Finn-klassen.
Deltagerne må bruge egen mast og sejl, men skal sejle i den jolle, de får tildelt efter lodtrækning. Det er for at undgå, at en deltager eller et land får unfair fordel af specielle finesser.
Danmark har stolte traditioner i netop Finnjollen. Udover et væld af EM og VM titler er det blevet til tre OL-guldmedaljer til Paul Elvstrøm, OL-sølv til Jonas Høgh-Christensen og OL-bronze til Henning Wind.

Danske OL-deltagere
1952 - Paul Elvstrøm, GULD
1956 - Paul Elvstrøm, GULD
1960 - Paul Elvstrøm, GULD
1964 - Henning Wind, BRONZE
1968 - Henning Wind, 17. plads
1972 - Steen Kjølhede, 19. plads
1976 - Jørgen Lindhardtsen, 14. plads
1980 - Lasse Hjortnæs, 13. plads
1984 - Lasse Hjortnæs, 12. plads
1988 - Lasse Hjortnæs, 5. plads
1992 - Stig Westergaard, 12. plads
1996 - Bjørn Westergaard, 21. plads
2000 - Lasse Hjortnæs, 20. plads
2004 - Jonas Høgh-Christensen, 9. plads
2008 - Jonas Høgh-Christensen, 6. plads
2012 - Jonas Høgh-Christensen, SØLV

Laser Standard
134Laser2012 Specifikationer
Længde: 423 cm    
Bredde: 137 cm    
Vægt: 59 kg    
Sejlareal: 7,06 m2
Besætning: En person
Designet i år: 1969
Designet af: Bruce Kirby

Entype-jollen stammer fra Canada, og blev konstrueret af Bruce Kirby i 1979 i samarbejde med dansk/canadieren Hans Fogh, der vandt sølv ved OL i 1960 i Flying Dutchman. Laserjollen er i dag verdens mest udbredte en-mands jolle og fantastisk populær, der findes ca. 170.000 af de fuldstændig ens joller. Man kan ikke købe sig til bedre udstyr, da alle joller og alt udstyr er ens, og resultatet er derfor alene op til sejleren. Laser jollen blev valgt i stedet for Flying Dutchman efter OL i Barcelona i 1992 og har været på programmet lige siden.

Danske OL-deltagere
1996 - Jens Eckhardt, 17. plads
2000 - Peder Rønholt, 14. plads
2004 - Anders Nyholm, 22. plads
2008 - Anders Nyholm, 23. plads
2012 - Thorbjørn Schierup, 19. plads

Laser Radial
162Radial2012 Specifikationer
Længde: 423 cm    
Bredde: 137 cm    
Vægt: 59 kg    
Sejlareal: 5,75 m2
Besætning: En person
Designet i år: 1969
Designet af: Bruce Kirby

Laser Radial er en en-mandsjolle, der for første gang var på det olympiske program ved OL i 2008, hvor den afløste Europajollen. Laser Radial er i familie med Laser Standard og Laser 4.7 og sejles ved OL af kvinder.
Skroget er det samme, men masten og sejlet er mindre. Laser Radial-sejlere vil oftest ligge i vægtklassen 55-70 kilo.

Danske OL-deltagere
2012 - Anne-Marie Rindom, 13. plads

Nacra 17
Nacra Hyeres2014 MICK 01163 Specifikationer
Længde: 525 cm    
Bredde: 259 cm    
Totalvægt: 142 kg    
Storsejl: 14,45 m2
Forsejl: 4,0 m2
Gennaker: 18,5 m2
Besætning: To personer
Designet i år: 2011
Designet af: Morrelli & Melvin

Nacra 17 er en katamaran med to skrog. Katamaranen er mix-klasse ved OL – dvs. at båden skal sejles af både en kvinde og mand. Klassen deltager for første gang ved OL i 2016.
Nacra 17 er designet til høj fart på både kryds og læns. På kryds er skrogene designet til at ”skære” sig igennem vand og bølger, mens på læns giver gennakeren høj topfart.
Både rorsmanden og gasten står i trapez i den til tider meget udforende katamaran.

Link til klasseorganisation: nacra17class.com

RS:X
220Rsx2012 Specifikationer
Længde: 286 cm    
Bredde: 93 cm    
Vægt: 15,5 kg    
Sejlareal: 8,5 m2 damer og junior / 9,5 m2 herre
Besætning: En person
Designet i år: 2004
Designet af: Jean Bouldoires og Robert Stroj

RS:X-brættet er designet til at kunne konkurrere i vindstyrker fra 3 til 30 knob ( 1½ til 15 s/m). I let vind sejler man med sværdet nede, og pumpning af sejlet sker hele banen rundt.
Fra cirka 10-12 knob sejles med sværdet oppe, og brættet sejler på finnen som Formula brættet.
RS:X’en er en såkaldt ’one design’-klasse, hvilket betyder, at alle indenfor samme klasse sejler med det samme udstyr. Opdelingen sker i klasserne ungdom, damer og herrer. Dermed er det er den enkles sejlers mentale, taktiske, tekniske og fysisk evner der gør forskellen i konkurrence.
RS:X stiller store krav til sejlernes fysisk såvel kondition og styrke. Et eksempel herpå er, at det på nuværende tidspunkt anslås, at herrerne minimum skal have et kondital på 65 og damerne min. 55 for at være på et internationalt konkurrencedygtigt niveau under alle forhold. Supplerende fysisk træning for int. elite ligger omkring 250-350 timer pr. år.
RS:X windsurf-brættet er det olympiske bræt for såvel herrer og damer, og afløste det tidligere olympiske bræt Mistral One design efter OL i 2004 i Athen.
Windsurf som disciplin har været på det olympiske program siden 1984, og sidste gang Danmark var repræsenteret ved OL var i 1996.

Danske OL-deltagere
2008 - Bettina Honoré, 19. plads
2008 - Jonas Kældsø, 24. plads
2012 - Sebastian Fleischer, 29. plads

Senest opdateret: 3. juni 2016