Dansk Sejlunion



Ankringsteknikker

Bliv klog på ankringsteknikker. For begyndere og mere erfarne sejlere.

I de følgende kapitler, ser sejlsport.dk på forskellige typer ankre, samt ankringsteknikker. Desuden gennemgåes kæde/tovværk og ankervægte.

Hvorfor ligger du aldrig for anker?

En af sejladsens dejligste oplevelser.

Ja - hvorfor smider du ikke ankret? At ligge for svaj er jo nok, en af de bedste oplevelser vi, som sejlere, kan have. Når man går tur i havnene, og kigger på alle de ankre der hænger ud over forenden af bådene, er det tydeligt at langt de fleste af dem sjældent er i vandet. Og af dem som har været i vandet, er det mange som kun har været brugt som frokostanker, hvor besætningen har holdt øje hele tiden.

Begrundelserne
Når man spørger sejlere hvorfor de ikke prøver ankring, så lyder svarene:

  • Familien vil helst kunne tage bruser om morgen.
  • Jeg har ikke en gummibåd.
  • Gider ikke at skulle ro ind for at hente morgenbrød.
  • Er nervøs for det.

Når det kommer til stykket er ovenstående jo dårlige undskyldninger, måske bortset fra den sidste. Et havbad er pragtfuldt om morgen, brød kan bages i den ovn de fleste både har, en lille gummibåd koster ikke alverden. Det var så tre ud af fire. Lad os kigge på den sidste.

Nervøsiteten handler jo om, at man er bange for ankeret ikke holder. Og dermed sover man ikke godt. Det kan vi gøre noget ved. Vi kan lære hvordan et anker sættes, og hvad vi kan gøre for at sikre det holder - uanset hvad der sker i løbet af natten.

Og hva' så?
Først skal det siges, at det der med ankering - det er næsten en religion, snarere end en videnskab. Spørg 10 sejlere og du vil få mindst 10 forskellige meninger. I det følgende vil vi kort diskutere de forskellige aspekter af emnet. Ønsker du at vide mere, bør du læse kapitlet "Ankring i hårdt vejr", og er du hel vild med emnet, læs da hele serien - her kan du finde alt hvad du ønsker at vide om anker og ankring - selv under de mest udfordrende omstændigheder.

Bundforhold
Med mindre vi tager til Bornholm, vil næsten al ankring i Danmark foregå i sand, mudder eller ler. Derfor bør vi købe et anker der passer til den slags havbund. Som udgangspunkt er vi ikke tilhænger af CQR eller de andre "plovankre". De er udformet som en plov, og hvis vi tænker os om, så bliver en plov jo brugt til at bryde jorden (altså ikke sidde fast i den). Om en plov bliver trukket af en hest, eller en båd - resultatet ender med at blive det samme - jorden bliver brudt og ankeret kommer løs.

Undervandsanker 456X304

Vi ved, videnskabeligt, at jo tungere ankeret er - desto bedre holder det.  Derfor kan vi med fordel købe et anker, der vejer mere end fabrikanterne anbefaler. De mest erfarne langturssejlere bruger ankre der vejer det dobbelte (eller mere) end fabrikanternes anbefalinger. Et tungt anker sikrer, at ankeret kommer ned til bunden og "bider", samt at det holder, hvis vinden skifter eller andet indtræffer.

Scandinaviske tilstande
Her i Scandinavian bruger vi tit en blanding af nylonreb og kæde. Så længe havbunden er blød og der ikke er sten, er dette fint, men det kan være bedst at bruge kæde hele vejen. De fleste større både har et ankerspil, så det er ikke et problem at få ankeret op. Kæden skal være mindst 5, og helst 7-8 gange, så lang som dybden af det vand du vil ankre i. I Danmark ligger vi sjældent for svaj i mere end 5-6 meter, så 40-45 meter kæde er rigeligt.

Kæden skal være tyk og kraftige nok til at holde båden. En 40 fods båd, der vejer 10 ton, kan nøjes med en 10 mm kæde (dog en kæde med en meget høj brudstyrke). Glem alt om brug af en ankervægt. Vi har jo købt et tilstrækkeligt tung anker, så ankervægte har vi ikke brug for.

Og så er vi faktisk klar. Når du har fundet et egnet sted, skal du først sikre dig at din båd kan svinge frit om ankeret, selv hvis vinden drejer 180 grader. Samtidig vil vi helst have 7-8:1 forhold, kædelængde til vanddybde. Er vandet 5 meter dybt, vil radius af din svingcirkle være 35-40 meter. Så nu skal du sejle i en cirkel 35-40 meter rundt om hvor du har tænkt dig at sætte krogen. Dette for at sikre, at der er nok vand under kølen. Husk, at selvom vi ikke har ret meget tidevand i Danmark, så vandstanden godt falde med 30 cm - giv dig selv godt med vand under kølen.

Ned med krogen
Og så sætter vi ankeret. Båden lægges med stævnen op i vindøjet, og anker og kæden slippes. Nu lader du båden drive baglæns med vinden (evt. med meget langsom motor i bak hvis der ikke er vind), mens resten af kæden fires ud. Lad kæden/tovet tote op en gang eller to, så ankeret får en chance for at "bide" lidt. Når den har den rigtige længde, standses firingen og kæden fastsættes. Nu bakkes båden, først langsomt (for at få ankeret til at sætte sig), og derefter, når du kan mærke modstand, gives der mere gas. Nu har ankeret "bidt" og din båd ligger forsvarligt. For at sikre, at ankeret faktisk har "bidt", pejl over en scepter mod noget på kysten, et træ eller lig. Når vinkelen ikke bliver større/mindre, har ankeret "bidt".

Spilaflaster
Der er en god ide, hvis du bruger udelukkende kæde, at binde nogle meter nylonline til en klampe, og derefter et par meter eller mere (helst mere) ud på ankerkæden. Nylonlinen tottes op, så en stump kæde (gerne 5-6 meter) hænger løs ned. Nu har du en "støddæmper", da nylonreb strækker sig og tager mange af de stød, som ellers ville forplante sig fra kæden til båden.  Dæmpning af stødene vil, udover at øge komforten, også dæmpe stødene til dit anker, hvilken betyder at ankeret ikke bliver revet løs. Samtidigt aflaster det dit ankerspil, så det ikke tager skade.

Og så er det bare om at nyde den flotte stjernehimmel og roen. Er du stadig nervøs, prøv da først at ligge for svaj ved en af DS' turbøjer. Her kan du få samme oplevelse, uden nervøsitet, da du kan være helt sikker på, at turbøjen ikke flytter sig. Efter et par gange ved en bøje, er I nok parate til at prøve en nat for anker. Og husk lige at hejse ankerkuglen.

Valg af anker

Der er mange forskellige typer ankre på markedet. Her ser vi på et udvalg.

Over de seneste par årtier er der kommet forskellige ankertyper på markedet. Hvis vi glemmer diverse kopivarer, er Delta-ankeret (1980erne), det sidste fra den gamle generation. Det er godt nok et moderne anker, men stadig en plov, og derfor kun en forbedret CQR.

Bügel (1986), var det første anker af den nye generation, dog er det kun indenfor de seneste 20 år, at disse ankre har begyndt af opleve en kommercielle succes.

En effektiv ankre skal, som minimum, opfylde følgende krav:

  • Ankeret skal altid positionere sig selv korrekt.  Hvis det lander med bunden i vejret skal det rette sig af sig selv.
  • Den skal dreje med vinden og tidevandet uden at rive sig fri
  • Den skal have en høj relativ holde koefficient og må ikke "rulle" ud, selv hvis den bliver trukken gennem havbunden.
  • Den skal kunne holde i de fleste typer havbund.  Alt fra mudder og sand til meget blødt mudder, meget hårdt sand, søgræs osv.

Som eksempler på nye typer ankre der har fundet indpas er: Bügel, Spade, SARCA, Bulwagga og Rocna.

Forskellige tilgange
Ankre til små både er bedst hvis de er asymmetriske. Asymmetrisk design gør at ankeret vil vend sig selv til den korrekte position, uanset hvordan det rammer havbunden.

BygelBügel-ankret, som blev udviklet i Tyskland af Rolf Kaczirek, var det første af den nye generation. Det har en halv-cirkel rullestang. Vægten af ankerfliget tvinger ankeret til at rulle på rullestangen, indtil ankerfliget kan bide.

Bügel har elementer af moderne ankerdesign:

  • En lige ankerstok.
  • En rullestang som vender ankeret.
  • En flad ankerflig med en spids ende som sikre et hurtigt bid.

Bügel-ankeret var et stort fremskridt over den gamle generation af ankre, men er lidt for enkelt og ikke optimal.

Spade Spadeankret blev udviklet af franskmanden Alain Poiraud, og er næsten det modsatte af Büglen når vi taler om kompleksitet af design. Det har ikke en rullestang og gør brug af den gamle generations teknik for at rette sig selv. Spidsen er gjort tilstrækkeligt tung og der er derefter ingen måde ankeret kan "ligge på ryggen". Spadeankret har derfor bly indsat i spidsen. Stokken er hul og ankerfliget er konkav, så det bedre vil grave sig ned i en blød havbund. Ankret består derfor af:

  • Et hulrum i spidsen der blyfyldt for at give ekstra vægt.
  • En hul stok for at sikre at hovedparten af ankerets vægt er i spidsen.
  • "Ører" som sikre at ankeret ikke "bider" med siderne.
  • Konkave trekants ankerflig som skal give optimal holdekraft.

Spadeankret er et meget effektiv anker pga. faconen af dens ankerflig, som er et stort designskridt og forbedring over de gamle plov-designs, samt ankre med flade ankerflig. 

Set ud fra et kilo-til-kilo sammenligning, så er ankerfliget mindre end det kunne være, pga. blyindlægget, som faktisk mindsker dens holdekraft.  Dens meget kompliceret produktionsproces hæver omkostninger og det er tvivlsomt om den hule stok er kraftige nok til at modstå ekstreme påvirkninger. I aluminiumudgaver af dette anker bøjer stokken tidligt i forløbet.

Den store forskel mellem Bügel og Spade er, at Bügel-ankeret kræver at det bliver trukket, for at få den rigtige vinkel til havbunden, hvor Spadeankret bruger den tunge spids til at få den rigtige vinkel, uden at der skal træk til. I realiteten, gør den tunge spids ikke meget forskel her, dens primære funktion er, at sikre at ankret forbliver med spidsen nedad og ikke ruller over på ryggen.

SarcaSARCA (Sand and Rock Combination Anchor) er et australsk design som har en tynd rullestang. 

Ankerfliget her er konveks ligesom et gammel plovanker, og det er et spørgsmål om vi overhoved skal kalde det et nyt generationsanker.  Slisken, hvori kæden monteres, løber hele længden af stokken, så det er muligt at hale ankeret ud baglæns, hvis det sidder fast. Dette gør, at ankerstokken ikke har særligt høj styrke.

Bulwagga

Bulwaggaer et amerikansk design som blev udviklet til brug i søgræs og lignende. Ankret holder også godt i sand og mudder. Det har tre ankerflig, to af hvilke altid bider samt en drejlig stok som justere sig selv til trækvinklen. På mange måder er det en ny generation af Danforth-ankret, da det har flere ankerflig, en lige stok og ingen ballast. Men det er et væsentligt bedre anker end et Danforth.

Det har dog sine ulemper, blandt andet, at med tre ankerflig er det meget besværlige at have på en båds ankerrulle. Derudover er det forholdsvis let at bøje de flade ankerflige.

RocnaRocna er et newzealandsk anker designet af Peter Smith (hovedkilden til alt data i denne artikel). Det er et kryds mellem Spadeankret og Bügel-ankret, hvor det har Bügels rullestang og Spades konkave ankerflig. Det har også "ører" som sikre at det ikke "bider" med siderne. Stokken er solid for ekstra styrke.

Rocna bider  godt i mudder, sand og søgræs. Det har dog nogle begrænsninger i sten. Desuden kan dets store rullestang give problemer på nogle både mht. at ligge godt på ankerrullen.

Hvilken type anker du bør vælge, er afhængigt af hvor og hvor meget du ligger for anker. Samt naturligvis hvilken vind/sø forhold du ankrer op i.

Om ankring

Om brug og misbrug af ankervægte samt misforståelser.

Ankervægte bliver tit fremlagt som en metode, hvorved du kan forøge dit ankers effektivitet, og derved få det til at holde bedre. Vægtene fremlægges som en hjælp til at holde din ankerkæde parallel med havbunden, hvilken gør at et træk på kæden vil blive horisontalt, og derved "sætte" ankeret endnu bedre. Dette er en misforståelse, som tit bruges sammen med argumentet for tung kæde, som skal give en større "catenary" (kædelinje).

Virkningen
Den generelle opfattelse af ankervægte er, at de øger ankerets "holdekraft" ved at reducere vinklen af trækket på kæden. Det er korrekt, at en minimering af trækvinklen på kæden er ønskværdigt, og det er også korrekt, at en ankervægt vil have en vis indflydelse på dette. Desværre er konklusionen, at en ankervægt som et effektiv middel til at opnå dette, forkert, da den sande virkning er meget relativ.

For at illustrere den sande virkning af en ankervægt, bruges simulationer udarbejdet af Alain Fraysse. Nedenstående grafer giver et visuelt billede af ankerkæden under specifikke omstændigheder.

Vi antager, at vi har en 12 meter (40 fod) båd og simulere en 15 kg ankervægt. En 15 kg ankervægt er faktisk en del tungere end de fleste vil anvende (NB: forskellen mellem et objekts vægt over/under vand er ikke medtaget her. I simulationen antager vi, at den vejer 15kg under vand.  Dette betyder, at dens vægt over vand må nødvendigvis være endnu større). Vi antager endvidere, at vi har et kædelængde/vanddybde forhold af 6:1, og at resten af ankringsgrejet består af 10 mm kæde.

Først vil vi simulere en belastning på 300 daN på systemet. Dette svarer til den øvre belastning vores 12 meter båd vil opleve i 12-15 m/sek. vind, med tilhørende bølger.

Graf11 454X278Vi kan se, at allerede her, har ankervægte ingen, eller næsten ingen effekt. Virkede ankervægten efter hensigten, ville vi forvente at se en stejl stigning af vinklen i kæden umiddelbart bag vægten (gul firkant i grafen). Og ligeledes at kæden foran vægten ville ligge på havbunden. Det sker ikke, hvilken fører til konklusionen, at selv under disse moderate omstændigheder, gør den føromtalt ankervægt kun lidt, eller ingen gavn.

Vi kan nu simulere en meget større belastning, 1.000 daN i samme system. Dennee belastning, er lig med den belastning vores 12 m båd vil opleve i en vindstyrke på 25 m/sek., med tilhørende bølger. Disse forhold er den sande prøve af et hvilken som helst ankringssystem, en prøve som et ankringssystem skal kunne bestå.

Graf12 454X278

I grafen kan vi se at ankerkæden nu er tot. Den ligner en solid jernstang. Hverken ankervægten eller kædens "catenary" (kædelinje), har nogen signifikant indflydelse på trækvinklen ved ankeret.

Konklusion
En 12 meter båd vil normalt have et 15 kg eller 20 k. anker. Da mange af den nye generation af ankerdesigns af denne størrelse, har bevist at kunne holde til væsentligt mere end de føromtalt 1.000daN, selv med en kortere kæde, kan vi se at ankervægten er uden virkning. Selv når den har samme vægt som ankeret!

Andet brug for ankervægte
Ankervægte er dog ikke helt uden værdi. De kan bruges til andre formål:

  • Ved lette vinde kan de hjælpe til at gøre svingradius mindre.
  • De kan afhjælpe tendensen til at "sejle" ved anker (ved lette vinde).
  • De kan hjælpe til at holde en båd stille når både for-og-agter anker bruges.
  • De kan hjælpe til at holde ankerkæde/reb ned ved havbunde og væk fra ror, propel, køl.

Endvidere skal vi være klar over, at en ankervægt skal placeres forskelligt, alt efter hvilken effekt der tilstræbes.

Skal vi opnå forbedret anker "performance", skal vægten placeres tæt på ankret. Dette vil medføre, at den har maksimalt effekt på vinklen. 

Ønsker vi at opnå støddæmpning, skal vægten placeres ca. halvejs mellem båd og anker. Vi har ikke diskuteret støddæmpning tidligere i dette kapitel, da det hænger meget tæt sammen med vægtens forøgelse af ankrets holdekraft. Ønsker man, at forsøge at forøge både ankrets holdekraft, samt at vægten skal bidrage til støddæmpning, skal vægten placeres ca. ¼ vej fra ankret til båden. Desværre gør dette, at man ikke opnår hele effekten af hverken det ene eller det andet, og begge effekter forsvinder ved selv moderate belastninger, der hvor man har mest brug for dem.

Skal vægten mindske din svingradius, skal den placeres ved en afstand (fra båden) der er lig med vanddybden samt højden af din stævn. Dette giver vægten mulighed for at udnytte sit tyngdekrafts træk maksimalt. Man skal dog være opmærksom på, at hvis opankringsområdet er tomt, er det normalt ligegyldigt om vi har en stor svingradius, er område fyldt, er det normalt en fordel at man svinger ca. det samme som de andre både.

Konklusion
Som vi kan se fra ovenstående, er fordelene ved at bruge en ankervægt små, hvis der overhoved er nogle. Vi kan opnå bedre ankring og forøget holdekraft ved at skifte til en andet ankerdesign, eller et større anker.  Går vi denne linje helt ud, så bytter vi den ovenstående 15 kg ankervægt ud med et 15kg tungere anker - dvs. et der vejer 30 eller 35 kg. Et sådan bytte vil forøge ankerets holdekraft massivt, uden at forøge den totale vægt i ankersystemet.     

Kilde: Peter Smith, petersmith.net.nz

Når ankret sidder fast

Godt råd til hvordan du løsner et anker der sidder fast på bunden?

Ligger du for anker ofte nok, vil du uundgåeligt opleve, at du ikke kan få ankret op. Og dette selv om du forsøger at "sejle" det fri. Når dette sker er et kabel eller sten som regel den skyldige.

Skal du have et anker fri i sådan en situation skal du gøre "ankerprocessen" baglæns, dvs. træk ankeret ud fra samme retning som det satte sig i. Det kan gøres ved at bruge et stykke kæde, cirka en meter langt. Kæden laves til en løkke med et sjækkel og et stykke tovværk gøres nu fast i sjækkelen. Tovværket skal være omkring dobbelt så langt som der er fra båden ned til ankeret.

Kædeløkken sættes rundt om dit ankertov/kæde og du lader den glide ned af ankertovet indtil det når ankret. Ved at stramme lidt op på ankertorvet, løftes ankerstokken, og nu kan kædeløkke, komme ind og rundt om stokken. Detter er illustreret på nedenstående billede.

K De Ved Stok

Slæk nu på ankertorvet og sejl båden hen over ankret. Hold løkketorvet stramt (sæt det på en klampe). Trækket vil nu ske ved bunden af stokken og i den retning der skal til for at trække ankeret ud - illustreret på nedenstående billede.

Dsc 0281

Det er bedst at bruge finesse og ikke de store muskler når dette forsøges. Brug motoren let og giv kun mere gas lidt af gangen. Det bør ikke være nødvendigt at bruge mere end halv gas.

Nogle sætter en tripline på deres fender som så er bundet til en flydende fender eller bøje. Et sådan arrangement kommer let til at genere andre sejler, som evt. får triplinen i deres skrue. Dette lille tip virker lige så godt, og du undgår problemerne med en tripline.

Tandemankring - brug af to ankre

Teorien og de praktiske elementer om tandemankring.

Tandem 448X105Tandemankring er meget populær blandt langturssejlere. Kigger vi på diverse debatsider, vrimler det med tråde om lige netop dette emne.  Faktisk bliver der talt om dette, næsten lige så meget som on selve ankrene. Dette kapitel forsøger at give en oversigt over tandemankring og svare på nogle af de mest almindlige spørgsmål.

Brug af mere end et anker er ret sædvanligt og der findes forskellige variationer til brug under forskellige forhold. Eksempeler er et for- og hækarrangement, tit brugt til at holde en båd i store bølger for at minimisere rulning, eller et Bahamas-arrangement, som er brugt i områder med store tidevandsstrømninger.

Et tandemankerarrangements formål er ganske enkelt at forøge holdekraften. Det afhjælper ikke meget komplekse situationer, hvor et andet system sandsynligvis ville gøre mere gavn og der som regel har størst virkningsgrad nå vinden kommer fra kun en retning. Et punkt som vi skal være opmærksom på, er at et tandemarrangement introducerer et uønsket kompleksitet i ankringen. Dit hovedanker bør være af en sådan beskaffenhed, at det vil holde i alle, undtagen de meste ekstreme, situationer. Hvis ankret ikke er godt nok - så skaf dig et andet anker. 

Man skal ikke forsøge sig med tandemankring under normale forhold. Her skal du blot have et hovedanker der har den rigtige størrelse og beskaffenhed for din båd.

En formodning
Gennem hele dette kapitel, formodes det at et enkelt anker, uanset grund, ikke kan klare opgaven. Det er vigtigt at holde fast i denne tanke, da det så bliver implicit, at et hvilken som helst anker i et tandem arrangement, vil slippe hvis hele bådens belastning lægges på det ene anker.

Oversigt og terminologi
Et tandemsystem er, hvor to ankre bliver forbundet på linje med hinanden, på en enkelt kæde (reb eller lig.), som starter ved båden.  "System" omfatter hele systemet som er i vandet, ankre, kæde, sjækler, osv.

Undervand 456X136

I dette kapitel bruges terminologien som følger: det primær anker er ankret tættest på båden, tandemanker er det længst væk fra båden.  Ankerkæden dels i to begreber: den primære kæde er den mellem det primære anker og båden, tandemkæden er den mellem det primære anker og tandemankret.

Alternativet

Bahamas

Et Bahamas-system, hvor to ankre er udlagt i en Y- eller V-form, hvilket tillader, at båden hænger på begge ankre samtidigt, er ofte brugt i stedet for en tandemsystem. Bahamas-systemet har den fordel, at det kan afhjælpe svingninger og "sejlads" for anker, da begge ankre udøver en del lateral begrænsninger på bådens bevægelse.

Hvis vi taler om holdekraft, giver systemet en fornemmelse af falsk sikkerhed. Det er næsten umuligt at få belastningen ligeligt fordelt på begge ankre, selv når vinden er i nøjagtigt den retning ankrene var sat til. Belastningen kan derfor flytte sig fra det ene anker til det andet, hvilket medføre at det kan ende med at ankrene "går" med vinden indtil de støder sammen.

Dettee arrangement er også ubrugeligt ved skiftene vinde. Hvis opsætningen overhoved overlever en drastisk vindretningsskift, vil luv anker nu få hele belastningen, typisk løsne sig (der er jo sat to ankre fordi et ikke kan klare opgaven alene), og ende i en lige linje med det andet anker. Denne proces vil fortsætte indtil de to anker løber ind i hinanden, hvorved ingen af dem holder.

Yderligere en ulempe er, at der skal bruges to identiske ankre, ellers er vi nød til at acceptere at systemet kun holder så godt som det mindste anker. Hvis vi, eksempelvis, bruger et 20kg og et 30kg anker i sådan et system, vil den maksimale kapacitet blive defineret af 20kg ankret og den formodet ekstra holdekraft af et 30 kg anker vil være spildt.

Bahamas-systemet kan dog bruges der, hvor vi ankrer op i stærk strøm der skifter 180 grader. Her sættes de to ankre diametral modsat og i en lige linjen med båden (båden ligger nu midt imellem de to ankre).  Som strømmen skifter belaster vi først det ene, henholdsvis det andet anker.  Dette er dog ikke et tandemsystem - da vi aldrig belaster mere end et anker af gangen.

Teoretiske betragtninger
Har vi først besluttet os for at bruge et tandemsystem er der nogle rigtige måder at gøre det på - og nogle forkerte. Desværre eksisterer der meget lidt videnskabeligt materiale desangående. Nedenstående er de basale regler, samt denne teori de er opbygget på.

Forbind aldrig tandemkæden til forenden af dit primære anker. Med mindre, naturligvis dit primære anker er designet til lige netop dette. Dvs. den har et dedikeret punkt som er beregnet til dette brug.

De fleste anker har et hul i eller nær ved "knækket" i deres skaft. Dette er ikke et hul til brug for at forbinde et tandemanker! Det er til brug for at sætte en bøje så du ved hvor dit anker er. Bruger du dette til et tandemanker, vil du sandsynligvis ødelægge balancen i det primære anker. Desuden har dette punkt sjældent den fornødne styrke til at holde til et tandemanker.

Ankre som ikke har et umiddelbar forbindelsespunkt for et tandemanker er: CQR, BRUCE, Delta, Spade og Danforth. Det eneste anker der har et tandem-forbindelsespunkt er Rocna.

Har ankeret ikke et sådan dedikeret forbindelsespunkt skal tandemkæden forbindes til primærkæden nøjagtigt som det primære anker. I praksis betyder dette, at man flytter primær ankret op ad den primære kæde og forbinder så tandemankret for enden. Ulempen ved dette er, at kæden der nu føres fra det primære ankers forbindelsespunkt skal passere ved siden af det primære ankers skaft, hvor de kan vikle sig ind i hinanden.

Udover at bruge identiske (eller næsten identiske) ankre, skal man aldrig bruge et anker som ikke er pålideligt i at sætte sig. Der er ingen gavn i at bruge 10 meter i bakgear for at sætte dit primære anker, og så håbe at dit tandemanker gør det samme. Det kan være det skal bruge 100 meter før den sætter sig.

Traditionelle ankertyper er ikke særlige pålidelige til at sætte sig. Plov-typer som CQR skal tit bruge flere forsøg før de "bider". Delta, med sin faste skaft er bedre. Klo-anker såsom Bruce er endnu bedre end plov, men kan i hårdt sand, ende med at ligge på ryggen, og derved ikke "bide". Danforth- og Fortress-typer bør aldrig bruges i tandemsystemer.

Den nye generation af ankre; Spade, Bulwagga, Rocna og lignende, har vist at de "bider" pålideligt. 

Brug altid det største anker som det primære
Hvis der er en forskel i dine ankres størrelse, brug da det største tættest på båden. Begrundelsen her er, at mens det primære anker kun skal døje med dens andel af det horisontale træk, så skal det håndtere 100 % af det lodrette træk (tandemankeret har kun et vandret træk). Det tungeste af de to vil håndtere dette bedre.

Brug altid kæde mellem de to ankre
Mens intet er totalt rigid, set rent videnskabeligt, så skal forbindelsen mellem de to ankre være så rigid som muligt. Dette, fordi det skal gerne være sådan, at når det primære anker bliver udsat for en belastning, vil belastningen bliver fordelt på begge ankre så hurtigt som muligt.

Den bedste metode til at sikre dette, er at bruge kæde mellem de to ankre, aldrig reb. Kæde er desuden mere resistent mod slitage fra havbunden. Der er ingen fordele ved en "catenary" (kædelinje) mellem de to ankre. Derfor kan kæden mellem de to være så let som muligt (hvor den stadig overholder styrke behovet). 

Brug den rigtige længde kæde fra primær til tandemankeret
En god tommefingerregel er, at kædelængden mellem de to ankre skal være lige så lang som din båd. Et par meter er ikke nok, da der skal være noget slæk som vil tillade din primære anker at sætte sig først før tandemenankret. En længere kæde vil også lade systemet klare sig bedre, hvis der kommer en pludselige retningsændring i trækket pga. vindskifte. En hurtig træk i den forkerte retning kan betyde at det primære anker bliver slæbt forbi tandemankret og de to vil da blive viklet ind i hinanden.

Sæt altid det primære først
Dette omtales igen længere nede, men der er et teoretiske element også.  For at et anker skal sætte korrekt, skal trækket være lineart og så tæt på horisontalt som muligt. Det primære anker vil ikke sætte sig, hvis tandemankret allerede er sat, uanset hvordan systemet er sat sammen.

Sætter man tandemankret først, vil det yde en "holdekraft" som vil betyde, at det primære anker skal have et endnu større træk for at sætte sig. Dette vil betyde, at der introduceres et lodret træk, hvilket ellers ikke vil ske. Sådan lodret kraft kan betyde, at det primære anker slet ikke vil "bide".

Det er teoretisk mulig,t at sætte begge ankre samtidigt, men lader sig næppe gøres fra en gyngende båd i praksis.

Den dobbelte holdekraft betyder en længere kæde
Dette betyder ikke, at kædelængden skal fordobles, men den skal maksimeres. Teoretisk, hvis den ikke fordobles, vil du ikke opnå det fulde potentiale af at have to ankre.

K Dedetalje 455X291

Eksempelvis; hvis du sætter et 20 kg anker med en kædelængde af 7:1, vil systemet opnå en given holdekapacitet. Sætter du anker nummer to i tandem vil den dobbelte holdekapacitet opnås - ikke sandt?

Nej. Som bemærket ovenstående, skal det primære anker håndtere hele det lodrette træk. Det er ikke muligt at fordele dette træk mellem de to ankre, og med mindre de to ankre er sat på stranden i samme plan som båden, vil der altid være et lodret træk. 

Den eneste måde at håndtere dette, er ved at forlænge kæden. Den maksimale trækvinkel på det primære ankre skal minimeres. Jo længere kæde jo bedre, dog i praksis vil en kædelængde længere end 8:1 bidrage mindre og mindre. Endvidere, tro ikke at tungere kæde hjælper.  Catenary (kædelinjen) i systemet vil, for det meste, være ikke eksisterende, da kæden vil tilbringe det meste af sin tid fuldkommen tot (ellers var der jo ikke brug for et tandemsystem). Det er vigtigt, at den primere kæde (og reb) er kraftig og lang nok. For mere om Catenary og længde, læs kapitlet "Om ankring".

Glem brugen af ankervægte
Ankervægte formodes at forøge holdekraften af et ankersystem, ved at holde kæden lavt og derved få trækvinklen tæt på idealen ved at holde kæden parallel til havbunden. I praksis er deres effekt, selv når de er sat på det optimale punkt tæt på ankeret, minimal. Desuden vil den høje belastning, som kan forventes der hvor der tandemankers, hurtigt negligere en hvilken som helst virkning de ellers måtte have, da kæden forventes at være tot. For flere detaljer omkring ankervægte læs kapitlet "Ankervægte - gør de gavn?".

Graf21 454X287

I effektivitetssammenhæng er en ankervægt en tvivlsom investering. At bruge vægtens masse som investering i et større anker er en meget bedre ide. Ovenstående graf viser et ankringssystem med 35 meter 10mm kæde, en 10 kg ankervægt (firkantet symbol) og en belastning på 500 daN(lig med 510 kg) på kæden. Et anker for dette system burde være på 15 kg og et sådan anker, selv alene, vil kunne modstå denne belastning, og mere. Ved en tandem, væsentligt mere. Ved at undlade brugen af en ankervægt og samtidigt øge ankerets størrelse til 25 kg vil hele systemet bevare den samme vægt, mens der vil være en massivt forøgelse af holdekraften.

Din tandem kan muligvis holde bedre end et stort anker af samme vægt
Her er en interessant punkt i teorien. Et ankers "holdekraft" er proportionalt med den mængde jordbund det fortrænger og dermed dets masse. Dette forhold, er dog ikke helt linear. Når der laves beregninger over holdekraften af større ankre som baseres på vægt og dens virkningsgrad, bliver faktoren tættere på 0,9 end 1. Dette betyder, teoretisk, at to små ankre kan holde mere end et stort med samme vægt. Dog er forskellen minimal.

Realiteten: denne teori er ikke helt konsistent med mindre ankre, hvilke jo er dem der interessere os her. Et kontra-argument til denne faktor er, at et større anker tit vil kunne "grave" sig længere ned i bunden og få fat i et hårde lag end to mindre.

Fejlopfattelse
En almindlige fejlopfattelse er, at tandemankre skal undgås, da tandemankret ikke vil holde så godt i den fuge som det primære anker har lavet. Dette argument byder på, at det primære har pløjet havbunden og efterladt en samling løse sten, sand, mudder eller ler, hvilket ikke kan holde så godt.

Strand3 456X332

Dette er en logisk fejlopfattelse. Hvis begge ankre har flyttet sig så langt at tandemankeret er kommet ind i fugen det primære har lavet - så er hele ankringen mislykket under alle omstændigheder. Er tandemkæden den korrekte længde vil ovenstående ikke blive et problem.

Endvidere er det ikke nødvendigvis sikkert, at en "pløjet" havbund udgør en mindre sikre sætning. Hvis havbunden er meget hård, kan det være at tandemankeret "bider" dybere.

Praksis
I forhold til teorien, er det praktiske afsnit en del kortere, men kun fordi så meget af teorien er direkte til brug i praksis. Følgende er listet nogle punkter som er til brug i den virkelige verden, og som ikke kan simuleres matematisk eller på en computer.

Husk, at det at udsætte, eller hjemtage en tandemsystem er væsentligt sværere end et solosystem, især hvis dit fordæk og ankerspil ikke er egnet til dette.

Udsættelsen
Her er nogle metoder til at udsætte et tandemsystem. Du vil blive nødt til at tilpasse dem din båd og din situation. To ankerruller er en nødvendighed. Klamper på både styrbord og bagbordsside er også nødvendigt, samt et ankerspil der kan håndtere både reb og kæde.

Før du sætter tandemsystemet ud, læg da ankrene i deres respektive ankerruller. Kan de ikke være der, så lad tandemankeret just hænge ud over kanten. Tandemkæden skal være på plads, enten sjæklet til det primære anker eller som forlængelse af den primære kæde. Denne kædelængde skal være udenfor pulpitten, parat til at blive sat i vandet.

En flydende line sjækles på tandemankeret (dette for at kunne hive tandemankeret ud af vandet senere). Den anden ende af denne line sættes på det primær anker eller endda nogle meter tættere på båden på den primære kæde. Du er nu klar til at sætte begge ankre. 

Lad nu tandemkæden hænge frit og derefter lad tandemankret gå i vandet, imens du lader båden drive langsomt baglæns. Den vil nu hænge fra det primære anker (i praksis vil det nok have ramt bund, med mindre du er på dybt vand).

Lad nu det primære anker gå over siden. Du skal sikre at båden har drevet langt nok tilbage til, at det primære anker ikke vil ramme tandemankeret, men samtidigt må tandemkæden ikke blive for stramt.  Der må gerne være lidt slæk mellem de to. Gør nu arbejdet færdigt ved, at lægge den fulde længde kæde ud som du har i sinde at ankre ved.

Få dem til at bide
Prøv aldrig at sætte et tandemanker med mindre end hele kædelængden.  At gøre dette vil næsten altid resultere i et dårligt sat system.

Efter at have gjort ovenstående, brug bakgearet og sæt dit primære anker som normalt. Gør det hårdt og være sikker på at det har bidt sig ordentligt fast. Hvis bunden er hård, vil du nok ikke kunne trække det primære anker over bunden i bakgear med mindre du har en meget kraftige motor. Det er vigtigt at vide, at tandemankret vil sætte sig når det er nødvendigt - dit primære ankers opførelse vil vise dette.

Er bunden blød vil du kunne trække det primære anker gennem bunden, og dette burde du gøre indtil tandemankret har bidt. Så er dit system udlagt.

Strand4 456X164

Vindskift
I en del af de omstændigheder hvor du kunne ønske at tandemanker, såsom orkaner, vil vindretningsskift være uundgåelige. Større ændringer i trækretningen vil gøre hele ankringen meget mere vanskeligt. En fejl vil uundgåeligt føre til ulykke.

Forudsætter vi, at et enkelt anker ikke er nok, er det nødvendigt at det primære anker er direkte mellem tandemankret og båden. Dette betyder, at hvis trækretningen ændres, er det vigtigt at det primære anker trækker sig selv ind i den nye linje. Ankeret skal være rulle-stabil, dvs. det kan slæbes uden at give slip på havbunden. Og et som vil forblive sat mens det vrides, er afgørende. Disse typer ankre er ikke almindlige, og de fleste ældre typer ankre, såsom plov- eller klo-ankre opfylder ikke kravene.

Det skal tillige noteres, at mens kædelængden skal kalkuleres på længden af den primære kæde skal bådens maksimale svingradius kalkuleres på den totale kædelængde.

Optage
Nu kommer den optageline vi satte tidligere i brug. Træk det primære anker op indtil du kan få fat i optagelinen. Brug dette til at trække dit tandemanker op. Den maksimale vægt du trækker her, er tandemankrets vægt samt halvdelen af tandemkæden. Når tandemankret er oppe, bindes det fast og nu optages det primære anker.

Styrke for kæde og udstyr
Tandemankring betyder, at hele systemet udsættes for mere stress.  Teoretisk kan den primære kæde være udsat for det dobbelte belastning, som den ville hvis der kun var et anker. Dette betyder at hele systemets sikkerhedsfaktor skal betragtes. Fx er kædens sikkerhedsfaktor stadig højere end den maksimale belastning? Sjækler osv., som typisk er de svageste led, skal kigges efter. Støddæmper, i form af nylonreb bør altid bruges, men når der tandemankres er det en god ide at forlænge dem.

Drejeled bruges nogle gang på ankre. Det er ikke en god ide ved tandemankring. Dels er et tandemankringssystem ikke i stand til at klare 360 graders svingninger og dels indsættes der yderligere et svagt led i systemet.

Konklusion
Før du forsøger at bruge et tandemanker, er det vigtigt, at du forstår teorien. Hvis man vil bruge et sådan system, er overliggeren sat højt.  Formentligt højere end de fleste sejlere nogensinde vil opleve. Opstår der en fejl, vil det sandsynligvis være for sent, når fejlen opdages. Ud over at forstå teorien, er det bedst at øve en del gange, hvis du tror du kommer i situationer hvor et tandemsystem vil være nødvendigt.

Kilde: Peter Smith, petersmith.net.nz

Avanceret ankring

For dem der vil vide mere om ankring.

Hawk 454X324

I det første kapitel, "Hvorfor ligger du ikke for anker?", blev de grundlæggende elementer i ankring behandlet. I dette kapitel skal vi kigge nærmere på mere avanceret teknikker, der tages i brug, når der er rigtige meget vind eller strøm.

Det rigtige sted
Vi kan undgå mange problemer og bekymringer, ved ganske enkelt at vælge det rigtige sted at smide ankret. Langt de fleste ankre holder faktisk udmærket i lidt blødere sand eller tyk mudder  Derfor er det altid bedst at se, om vi kan finde dette på ankerpladsen. Er vandet klart - kan vi bruge øjet. Ellers fortæller søkortet os, hvilken slags havbund der er (her i Danmark). Skal vi ankre hvor der er større sten, er det nok bedst at bruge et anker som fx et meget tung Bruce.

Det er også en god ide at finde et sted med så meget læ som muligt.  Bakker, træer, evt. klipper er god til at skabe læ. Men de kan også virke som "vindsluser" - tænk over dette før du smider krogen. Det samme gælder strøm. Tit er der mulighed for at finde lidt strømlæ, som gør at du kan ankre i relativ ro, frem for der hvor strømmen er stærk.

Større holdekraft
Vi har har valgt et stort anker, så det burde holde. Svaret er afgjort ja. Et stort anker er bedst. Ikke desto mindre er der tidspunkter, hvor et ekstra anker kan gøre gavn. Ankres et sted hvor der er kraftige strøm, som oveni købet vender i løbet af natten, kan det godt betale sig at sætte to ankre.

Dette hedder en Bahamas Mooring. Først sættes dit primære anker oppe af strømmen, og ankerlinen fires ud. Faktisk firer du dobbelt så meget ud som du har brug for. Nu sættes det andet anker nede af strømmen, og båden bakkes tilbage op i strømmen, indtil du er halvvejs mellem de to ankre. Båden vil nu ligge midt imellem de to og som strømmen skifter retning, vil bådens stævn pege først den ene vej, så den anden. Men vær forsigtigt - bruges denne metode er det tit at ankerlinerne vikler sig ind i hinanden.

Er du virkeligt ude i noget skidt (vindstyrke storm, 24 m/sek. eller mere), skal man overveje at sætte et tandemanker. Det kræver en specielt teknik og du kan læse om i kapitlet "Tandemankring - to ankre for at maksimere holdekraften".

Støddæmpning
Det er vigtigt, at dæmpe evt. stød der fremkommer ved at båden "sejler" for anker, samt den op/nedgående bevægelse bølgerne skaber. Her skal du bruge nylonreb. Rebet bindes fast i kæden og derefter i en klampe på dæk. Brug et reb der er ca. 20 % så langt som din kæde. Rebet skal bindes så kæden hænger slapt. Husk, nylon har stor elasticitet (så meget som 25 % af sin længde). Det er meningen at kæden aldrig bliver tot, der hvor rebet er.

En anden måde at opnå ovenstående, er at bruge kæde og derefter nylonreb til dit anker, så er støddæmperen indbygget. Vælger du denne løsning er det optimale nok omkring 75 % kæde og 25 % reb. Du skal dog sikre dig, at dit ankerspil kan optage både reb og kæde.

Op- og nedad skrående havbund
Normalt tænker vi ikke så meget over det, men havbundens skråning kan have en stor betydning for sikkerheden når vi ankrer. Det er jo meget nemmere at trække et anker ned ad bakke, end op ad bakke. Så hvis havbunden skråner, skal vi lægge ankerkæden ud med omtanke.

Skråner den nedad (lad os sige 1 meter ned for hver 10 meter ud - altså 1:10) så er vi nødt til at fordoble længden af vores ankerkæde. Sætter vi normalt en kæde med 6:1 forhold, skal vi nu bruge 12:1 forhold.  Omvendt, skråner bunden opad med samme forhold, kan vi formindske vores længde med 20-25 %.  Dvs. at hvis vi igen, normalt ville sætte ankret med 6:1 forhold - kan vi nu nøjes med 5:1 forhold.

Sejle for anker
Noget af de værste vi kan komme ud for, når vi ankrer, er at "sejle" (bevægelse fra side til side) mens vi har ankret nede. Båden ender med at bevæge sig i ryk (dårlige komfort når vi sover), samtidig river det i ankeret, som evt. løsner sig. Løsningen på dette problem er, at sætte et (meget) lille sejl. Kun nok til at holde båden med stævnen i vinden. Dette vil standse, eller reducere, tendensen til at "sejle". Brug et trysail eller evt. et flig af storsejlet.

Ved brug af ovenstående teknikker og redskaber, er det muligt at gå trygt til køjs, selv når vinden er oppe i stormstyrke. Det er ikke så tit, vi gør det her i Danmark, men nogle af sejler jo også andre steder.

Kilde: Evans Starzinger og Beth Leonard, bethandevans.com

Senest opdateret: 1. december 2015