Dansk Sejlunion indstillet til Kulturministerens Idrætspris

Dansk Sejlunion



7. maj 2017 21:47 af Henrik Tang

Grandprix-serien blev skudt i gang i lunefuldt forårsvejr

Årets første Grandprix-stævne blev præget af lunefuldt forårsvejr - springende og let vind blev kendetegnende for stævnet. Men der kom sejladser i hus i alle klasser. Dansk Sejlunion Grandprix er i gang! ...

Flot forårsvejr med masser af solskin blev kendetegnende for det første Dansk Sejlunion Grandprix, som blev skudt i gang i weekenden d. 6.-7. maj.

Det flotte solskinsvejr med dertilhørende behagelig temperatur betød imidlertid også, at vinden var meget let og springende og dermed satte sit aftryk på antallet af sejladser i de enkelte klasser. Om end særligt lørdagen var udfordrende i forhold til at afvikle sejladser i den lette luft - herunder at det ikke var muligt at gennemføre sejladser i Optimist A - bød søndagen på en anelse mere vind, så alle klasser fik gennemført sejladser til stævnet. Serien af Dansk Sejlunion Grandprix er dermed kommet godt fra start!

Med Kolding Sejlklub som arrangør var alt i de bedste hænder. Et professionelt crew på land og vand skabte rammen for en god oplevelse for alle. Billederne i galleriet nederst på siden taler sit eget sprog …

Stor interesse for ny "Dansk Sejlunion Grandprix" Facebook-gruppe

Kort inden det første Dansk Sejlunion Grandprix blev der lanceret en ny Facebook-Gruppe med navnet ”Dansk Sejlunion Grandprix”. På under et døgn havde mere end 170 personer meldt sig ind i gruppen. Formålet med Facebook-gruppen er at give fællesskabet ved stævnerne et løft. Alle sejlere, trænere, forældre og andre i gruppen kan skrive kommentarer, uploade billeder og dele oplevelser - og på den måde være med til at styrke fællesskabet og sejlerglæden rundt om stævnerne. Tilmeld gruppen ved at trykke på banner herunder.

Foelg _os _paa _facebook (1)

Se resultater fra Kolding og husk tilmelding til kommende Dansk Sejlunion Grandprix

Resultater fra Dansk Sejlunion Grandprix i Kolding kan ses ved at trykke på banner til venstre herunder.

Husk at tilmeldingen er åben til det kommende Dansk Sejlunion Grandprix d. 20.-21. maj med Frederikssund/Marbæk Juniorsejlcenter og Jægerspris Sejlklub som arrangør. Tilmeldingsgebyret til stævnet stiger ved tilmelding efter d. 9. maj. Tilgå tilmelding til stævnet ved at trykke på banner til højre herunder.

Dansk Sejlunion Grandprix - Kolding - 2017