Dansk Sejlunion indstillet til Kulturministerens Idrætspris

Dansk Sejlunion



6. september 2017 20:43 af Henrik Tang

180 sejlere er tilmeldt Junior- og Ungdoms DM i Skovshoved

I den kommende weekend d. 9.-10. sept. sejles der om Danmarksmestertitlen i de fleste af de mest aktive junior- og ungdomsklasser. Skovshoved Sejlklub er vært.

For blot to uger siden – i weekenden d. 26.-27. aug. – var Skive Sejlklub vært ved det 4. stævne i Dansk Sejlunion Grandprix-serien. Et stævne, der tiltrak et stort antal sejlere fra nær og fjern. Stævnet var samtidig DM for Europe, og derfor så man også et stort antal deltagere i klassen

Se stævneresultat fra Skive og gældende Grandprix-rangliste fra stævnet på banner nederst på siden. Se galleri fra DS Grandprix i Skive her.

Junior- og Ungdoms DM i Skovshoved

Efter en friweekend for de mest ambitiøse junior- og ungdomssejlere går turen mod øst i den kommende weekend, når cirka 180 sejlere drager til Skovshoved Sejlklub for at konkurrere til Danmarksmesterskabet i de mest aktive junior- og ungdomsklasser. Der konkurreres i Danmarksmesterskabet i følgende klasser:

Juniorklasser Ungdomsklasser
› Optimist Drenge (52 sejlere) Feva (24 sejlere, 12 både)
Optimist Piger (28 sejlere) 29er (38 sejlere, 19 både)
Zoom8 (26 sejlere)

Laser Radial (9 sejlere)
(Ikke tilstrækkeligt antal til officielt DM)

Ungdoms DM for Europe bliver afholdt i forbindelse med Harboe Cup i Skælskør d. 23.-24. sept.

Følg Junior- og Ungdoms DM på Facebook-gruppen ”Dansk Sejlunion Grandprix” og bidrag med egne inputs, billeder og oplevelser. Tilmeld dig Facebook-gruppen her.

Stor kapsejladsaktivitet i Skovshoved i weekenden d. 9.-10. september

Der bliver travlhed på Skovshoved Havn i den kommende weekend. Udover 180 sejlere til Junior- og Ungdoms DM, sejles der kapsejlads i Hobie 16 spi og A-Cat, og ikke mindst er der kapsejlads i Sejlsportsligaens 2. Division. Dermed kommer Skovshoved Havn til at summe af sejlerliv og sejlerglæde for mange hundrede sejlere, forældre, frivillige og tilskuere.