Dansk Sejlunion



10. oktober 2017 21:20 af Flemming Ø. Pedersen

Kom til Klubkonference – om den synlige sejlklub

Årets Klubkonference 17.-18. nov. i Vingsted fokuserer på sejlklubben som en synlig aktør i lokalsamfundet. Tilmelding til konferencen er stadig åben – se mere her.

Fredag den 17. og lørdag den 18. november er Vingstedcentret igen rammen om Dansk Sejlunions Klubkonference.

2017-udgaven har "den synlige sejlklub" som sit overordnede tema.

Mere end nogensinde før er det vigtigt, at sejlklubber (og andre foreninger) forstår at positionere sig i forhold til omgivelserne. Alle dele af samfundet har de senere år gennemgået en rivende udvikling i den måde, man kommunikerer med omverden på.

Alene de sociale medier, anført af Facebook, har vendt op og ned på krav og forventninger, men også muligheder, i forhold til synlighed og kommunikation.

Se hele programmet for Klubkonferencen

Synlighed er kun overskriften – under neden vil der være masser af fokus på klubudvikling og aktiviteter – med oplæg fra både eksperter og fra sejlklubber med gode og lærerige cases.

Du kan tilmelde dig Klubkonferencen her

Ønsker du overnatning i Vingstedcentret – kontakt Annette Borup, Dansk Sejlunion, via annette.borup@sejlsport.dk eller telefon 8820 7000. 

083Klubkonf261116