Dansk Sejlunion



18. april 2018 10:43 af Flemming Ø. Pedersen

Fire stærke sejladstilbud for børn, unge og kvinder

YOUNGSTERS og WOW (Women On Water) er to helt nye aktiviteter. Oveni kommer Uge 29 Ungdomscruise og børnenes Sommeraktiviteter, som klubber over hele landet afvikler i sommerferien.

Mulighederne for at "komme ind fra gaden" og kaste sig over sejlsport er bedre end nogensinde. Foråret og sommeren byder på en tæt pakket kalender af sejladstilbud for børn, unge og kvinder.

To helt nye initiativer til unge og kvinder supplerer klubbernes velkendte tilbud om Sommeraktiviteter, der er målrettet de yngste sejlere.

YOUNGSTERS i Horsens
YOUNGSTERS er uden tvivl årets nyskabelse for unge sejlere. Alle sejlere i alderen 15-23 år har chancen for at komme med til første udgave af YOUNGSTERS, der foregår lige om lidt - i Horsens i St. Bededagsferien, 27.-29. april.

Det bliver tre dage med sejlads i hele ti J/70'ere plus fest, hygge og fællesskab på land. Alle i aldersgruppen kan deltage – også selv om man aldrig har sejle før – YOUNGSTERS handler mere end noget andet om at lære.   

Lige nu (midt i april) er omkring 60 unge tilmeldt YOUNGSTERS i Horsens – og tilmeldingen er stadig åben. Så hvis der i DIN klub er nogle unge, der enten ikke har hørt om YOUNGSTERS eller tøver med at springe på – så prik dem på skulderen. Og sig, at de gerne må tage en kammerat med (også én, der ikke er sejler..).

Læs mere om YOUNGSTERS

Prisen er 250 kr. plus kost og logi – og det er muligt at deltage blot to af dagene (hvis man er delvist forhindret).

 

 

WOW – Women On Water
Det nye sejladsinitiativ for kvinder, WOW, har fået en forrygende start.

WOW-netværket tæller mere end 160 kvindelige sejlere, og ved WOWs første træning på vandet (7. april) dukkede 15 sejlere op, og der var tre J/70'ere på vandet ud for Skovshoved. Blandt de fremmødte var også et hold, der havde taget turen over broen fra Jylland for at være med. 

WOW træner igen den 5. og 19. maj i Skovshoved. ALLE kvinder kan være med - også selv om man ikke før har sejlet J/70 (eller sejlet i det hele taget). Første skridt er at melde sig ind i Facebook-gruppen Women on Water - Bagom

Læs mere på WOW's hjemmeside wowdenmark.dk. Her er der bl.a. oversigt over netværkets aktiviteter m.v. 

Du kan også følge WOW på netværkets åbne Facebook-side

Wow1   

 

Uge 29 Ungdomscruise
De seneste syv år har unge sejlere arrangeret deres eget "Uge 29 Ungdomscruise" - en uges sommerferie (16.-29. juli), hvor tursejlads for unge er i højsædet.

I 2017 deltog 17 både med hele 64 unge sejlere i alderen 16-29 år, hvoraf de fleste var i første halvdel af 20’erne. I år håber arrangørerne på et Ungdomscruise i samme størrelse – og gerne med et par stykker til...

Planen for årets cruise er at starte ud fra Middelfart Havn, hvorfra ruten lægges dag for dag alt efter vejr, både og besætninger.  

Kender du en ung sejler, der kunne være interesseret i at tage med på årets Ungdsomscruise, så find Facebook-begivenheden Uge 29 Ungdomscruise 2018.

Læs mere om Uge 29 Ungdomscruise 2018 

427395 178789718920794 685934032 N


Sommeraktiviteter 
Sejlklubber over det meste af landet arrangerer sommeraktiviteter for børn og unge i løbet af sommerferien.

Kort sagt: fire-seks dage tæt pakket af sejlads og fællesskab med sejlervennerne.

Aktiviteterne fordeler sig mellem "Sommersejlads", der foregår i dagtimerne, og "Sommercamps", hvor deltagerne overnatter i klubben.

I 2018 er der Sommeraktiviteter i…  

Jylland/Fyn: Gråsten, Sunds, Vejle, Middelfart, Faaborg, Thurø, Helnæs og på Tunø.

Sjælland/Øerne: Herslev, Vedbæk, KDY/Rungsted, Køge Bugt, Furesøen og på Fejø.

Flere klubber afvikler flere aktiviteter til forskellige aldersgrupper. Blandt andet har Yachtklubben Furesøen hele fem dobbelt-events fordelt stort set uafbrudt i en måned fra 9. juli til 10. august.

Læs mere – og find tilmelding til DIN sommeraktivitet 

Dsc07414