Dansk Sejlunion



21. februar 2019 09:19 af Flemming Ø. Pedersen

Få tøj med klublogo fra landsholdets tøjpartner

Dansk Sejlunion kan nu tilbyde klubber og klasseorganisationer sejlertøj fra Zhik med klublogo påtrykt. Store rabatter i forhold til butikspriser.


Sejlerlandsholdet stiller op i sejlertøj fra Zhik. Samarbejdet med den australske producent af kvalitetsbeklædning bliver nu udbredt til klubber og klasseorganisationer.   

Fra nu af har de mulighed for at købe udvalgte produkter fra Zhiks kollektion – med klubbens eller organisationens eget logo trykt på tøjet. Priserne er attraktive: 30-40 procent lavere end i butikkerne.

Enkelte produkter kan desuden bestilles med "DANMARK" trykt på ærme eller ryg.

Få nyhedsbreve fra Dansk Sejlunion - tilmelding her

"Det er nyt for Dansk Sejlunion at kunne udbygge samarbejdet med en landsholdspartner i et omfang som dette, og vi håber, at det vil blive godt modtaget af klubber og klasseorganisationer," siger Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion.

Særlige betingelser
Produkterne skal bestilles via sejlershoppen.dk, og der er tilknyttet en række særlige betingelser, herunder at tilbuddet er forbeholdt klasseorganisationer og klubber (klubben skal være medlem af Dansk Sejlunion).

Privatpersoner har ikke mulighed for at bestille varer.

Adgang til Zhik-kollektionen i sejlershoppen.dk kræver et kodeord, som sendes på mail til klubbens formand. 

Se billede af Zhik-kollektionen

Se Zhik-kollektionen i sejlershoppen.dk (kræver kode)

Med DANMARK i ryggen
En del af kollektionen er særlig tiltænkt sejlere, der stiller op ved internationale events. Her er jakker, t-shirts, bibs og spandex-toppe trykt med "DANMARK" på ærmer eller ryg. 

"Hvert år har vi hundredvis af sejlere, der repræsenterer dansk sejlsport ved internationale stævner på mange niveauer. Det vil være en flot repræsentation for landet og for dansk sejlsport, hvis en masse af disse sejlere stiller op i ensartet beklædning. Så jeg håber, at ikke mindst klasseorganisationerne vil være med til at skabe interesse for vores DANMARK-kollektion," siger Christian Lerche.

Flyer Boatshow 2019 A5 2