Dansk Sejlunion



26. februar 2019 21:09 af Flemming Ø. Pedersen

Ny forsikring? Hør nærmere på BOAT SHOW

Fredag den 1. og lørdag den 2. marts kan du møde forsikringsmægler Niels Schiellerup på Dansk Sejlunions stand. Hør om tilbud på bådforsikring eller klubforsikring.


Som medlem af en klub i Dansk Sejlunion har du mulighed for at få skræddersyede tilbud på bådforsikringer til favorable priser.

"Dansk Sejlunion tilbud om om bådforsikring tager afsæt i din båd. Om det er en sejlbåd eller en motorbåd, det er helt ligegyldigt. Vi favner det hele, og det er med udgangspunkit i din båd," forklarer Niels Schiellerup, forsikringsmægler og samarbejdspartner for Dansk Sejlunion.

På BOAT SHOW i Fredericia kan du møde Niels Schiellerup på Dansk Sejlunions stand fredag den 1. marts og lørdag den 2. marts.

Begge dage har du mulighed for at få en uforligtende snak med Niels - og høre nærmere om de muligheder, der er gennem Dansk Sejlunions forsikringer.

Mange overforsikrede klubber
På samme måde har klubben mulighed for få tilbud på forsikringer af klubhuse, indbo og både.

Her er det Niels Schiellerups erfaring, at mange sejlklubber er overforsrikrede på den ene eller anden måde. Blandt andet fordi de glemmer, at medlemskabet af Dansk Sejlunion automatisk sikrer dækning af fx trænerarbejde gennem Idrættens Forsikringer.

"Mange klubber betaler alt for meget for deres dækninger. Der er også mange klubber, der har unødvendige forsikringer, hvor de i forvejen er dækket på anden vis, fx gennem Idrættens Forsikringer," forklarer Niels Schiellerup.

Klubben er velkommen til at tage en snak med Niels på Dansk Sejlunion-standen den 1. eller 2. marts - eller invitere ham på besøg i klubben.

"Hvis klubben lader mig komme forbi, er jeg sikker på, vi sammen kan finde en løsning, som dels sikrer klubben en bedre dækning, dels sikrer dækningen til en lavere pris," siger Niels Schiellerup.

Dansk Sejlunions forsikringstilbud udbydes gennem forsikringsselskabet First.

Niels Schiellerup er ikke ansat i First. Han er uafhængig mægler i ForsikringsMæglerGruppen - og kundens mand i rådgivningen om de bedste forsikringsløsninger.