| Dansk Sejlunion vision, mission og værdier |
Dansk Sejlunions vedtægter § 2 fastslår sejlsportens vision, mission og værdier, som grundlag for Dansk Sejlunions arbejde omkring sejlsportens udvikling. Vores vision, mission og værdier skulle gerne have en lang ”holdbarhed”. I et kortere perspektiv arbejder bestyrelsen med et ”Politikkatalog”, som det værktøj bestyrelsen anvender til at sætte de overordnede rammer for driftsorganisationens virke.
Vision
Sejlads – oplevelse, samvær & sport - hele livet
Mission
Dansk Sejlunion er det nationale samlingspunkt for alle sejlere.
Danmark er et attraktivt sted at dyrke sejlsport - en af verdens bedste sejlsportsnationer.
Dansk Sejlunion er den nationale organisation for kapsejlads og fritidssejlads i alle dets former, tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund, International Sailing Federation og andre relevante internationale organisationer.
Dansk Sejlunion er en professionel udviklings- og støtteorganisation for elite- og talentsejlere samt bredde- og tursejlere med fokus på samarbejde med klubber, klasser og samarbejdspartnere indenfor sejlsporten, søsporten, idrætten samt eksterne interessenter, herunder myndigheder, sponsorer/partnere og medier.
Dansk Sejlunion udvikler og tilbyder service, rådgivning og aktiviteter til klubber, klasser og sejlere indenfor relevante områder med det formål at sikre en kontinuerlig og dynamisk udvikling for sejlsporten.
Dansk Sejlunions virksomhed udøves med sigte på at støtte og styrke kerneområderne:
- Ungdom
- Kapsejlads
- Bredde og tursejlads
- Elite og talenter
Værdier
- Åbenhed og demokrati
- Godt sømandskab
- Naturoplevelser og frihed
- Samvær – fællesskab om sejlsport
- Hensyn til natur og miljø
- Konkurrence og fairplay
Ordforklaring:
Sejlsport = søsport = det at dyrke sejlads = færden på vandet uanset sejl- eller motorbåd, hvad enten det er konkurrence-/kapsejlads eller tur-/fritids-/breddesejlads
Sejler = den person der dyrker sejlsport
Denne side er skrevet d. 26-04-07 af



