Formål Formålet med kurset er, at deltagerne efter endt kursus skal være i stand til at varetage instruktion af begyndere og lettere øvede i windsurfing på klubniveau. Målgruppe Kurset er for dig, der er let øvet brætsejler med lidt eller ingen erfaring i instruktion på vandet, og som har lyst til at stå for instruktion i en klub.
Forudsætninger Du skal have færdigheder, der svarer til Dansk Sejlunions diplom ’Windsurfer 1’ for at bestå kurset. Det betyder grundlæggende manøvrer som stagvending, kryds, ophal, bomning i let luft med videre.
Krav Kursisten skal være fyldt 15 år ved kursusstart
Indhold Kurset lægger vægt på grundlæggende teknik og sikkerhed for brætsejlere. Som deltager bliver kursisten undervist i pædagogik, tilrettelæggelse af undervisningsforløb, grundlæggende teknik for brætsejlere og sikkerhed for brætsejlere. Derudover vil kursisten stifte bekendtskab med forskellige brættyper, trim af udstyr, manøvrer for øvede surfere og meteorologi.
Kompetencer Efter endt kursus på ’Windsurf Instruktør 1’ bliver kursisten i stand til at instruere begyndere og lettere øvede i windsurfing på klubniveau.
Materiale og pensum Dansk Sejlunion: ’Grundlæggende Windsurf’ Dansk Sejlunion: ’Børn, unge & sejlsport’ (pjece) Søsportens Sikkerhedsråd: ’Værd at vide om kulde og påklædning’ Søsportens Sikkerhedsråd: ’Værd at vide om lov og ret på vandet’ Søsportens Sikkerhedsråd: ’Værd at vide og vejr og bølger’ Søsportens Sikkerhedsråd: ’Sikkerhed for brætsejlere’ Bemærk: Pensumlisten bliver løbende revideret.
Kursusform Der vil være blandede undervisningsformer med klasseundervisning, gruppearbejde og praktisk forevisning.
Kursusudbyder, varighed og pris Varighed: 20 lektioner. Prisen kan variere afhængigt af kursussted, forplejning og antal deltagere. Se kursuskalenderen for nærmere oplysninger.
|