Dansk Sejlunion



Lær at sejle - børn og unge

Sejlsporten rummer et hav af muligheder - måske er det noget for dig?

Det er fedt at sejle! Fart, frihed og frisk luft er noget af det fedeste ved sejlsport. Og det er let at komme i gang … Alle kan lære at sejle eller surfe! Og måske er det noget for dig, hvis du har lyst til at få et hav af fede, vilde eller rolige oplevelser på vandet …

Man kan sejle på mange forskellige måder. Uanset om man har lyst til at sejle konkurrence, sejle på ture eller at surfe med masser af fart, er der noget for enhver vandhund … Mange børn eller unge starter enten med at sejle i en jolle eller at windsurfe.

Se videoer herunder for at se mere om, hvad sejlsport og windsurfing er.

Når man starter med at sejle eller surfe i en klub, kommer man hurtigt og sikkert i gang. Sejlsport har nogle særlige kvaliteter, så man også får en masse sejlerkammerater lige fra starten. I klubberne er der meget socialt liv for både børn, unge og voksne.

Sådan kommer du i gang

Hvis du vil prøve at sejle eller surfe, er det bedste sted at starte i en klub.

Når man starter med at gå til sejlsport eller surf i en klub, bliver man modtaget af en masse andre børn og unge og kompetente instruktører, der er specialiserede i at undervise børn i sejlsport. Alt bliver introduceret, så man ved hvad der skal ske, inden man kommer på vandet til sjove og udfordrende oplevelser.

Det er let at at komme og prøve at sejle eller surfe i en klub. Faktisk skal man bare kontakte en klub tæt på hvor man bor, og spørge om hvad tilbuddene er. Derefter kommer man i klubben og kommer hurtigt igang.

I Danmark er der ca. 130 klubber med sejlsport i joller for børn og unge.

I Danmark er der ca. 50 klubber med windsurfing, hvoraf de fleste har windsurfing skoler med uddannede instruktører.

Find en klub med sejlsport i joller eller windsurfing ved at trykke på bannere herunder.

Mange klubber holder også åbent hus eller lignende åbne arrangementer. Find arrangementer i dit lokalområde på www.sejlkalender.dk og www.vildmedvand.dk.

FAQ

Er sejlsport farligt? Nej – når man går til sejlsport i en klub, er der dygtige instruktører, der er uddannet til at instruere med fokus på sikkerhed. I starten fokuseres der på tryghed for nye sejlere, så man lige fra begyndelsen af sit sejlerliv lærer at samarbejde og hjælpe hinanden. Efterhånden som man bliver selvhjulpen, bliver man også i stand til at vurdere sine egne evner i forhold til vind og vejr.

Er det dyrt at gå til sejlsport? Nej – når man sejler i en klub, stiller klubben typisk grej til rådighed i de første år. I mange klubber kan man derefter leje udstyr. Hvis man er den ambitiøse sejler, køber man typisk sit eget grej efter 2-4 år. Kontingenterne i sejlklubber varierer, men det er fælles for alle klubber i Danmark, at klubbernes tilbud er billige.

Hvad lærer man ved at gå til sejlsport? Man lærer selvfølgelig at sejle. Men derudover er sejlsport kendetegnet ved, at kammeratskab, hjælpsomhed og samarbejde er nøglebegreber. Mange kender begrebet godt sømandskab. Godt sømandskab betyder bl.a., at børn og unge tilegner sig en lang række kompetencer, man kan bruge i mande andre sammenhænge. Se en samlet oversigt over, hvad man kan lære – og hvor langt man kan komme i sejlsporten – i Diplomsejlerskolen. Klik på banner herunder.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Inline.Campaign.cshtml)

Forskellige typer af sejlads for børn og unge

Annonce

Senest opdateret: 4. maj 2017