Dansk Sejlunion



4. juli 2017 13:38 af Henrik Tang

DS stævner 2018 – arrangører søges til 3 stævner

I et samarbejde med de mest aktive junior- og ungdomsklasser har Dansk Sejlunion fastlagt datoer for ”Junior- og Ungdoms DM” samt serien af stævner i ”Dansk Sejlunion Grandprix” for 2018.

Seks weekender i 2018 er reserveret til den kommende sæsons ”Junior- og Ungdoms DM” samt serien af stævner i ”Dansk Sejlunion Grandprix”. Terminerne er som de foregående fordelt i maj, juni, august og september.

Til tre stævner er de endelige aftaler indgået med arrangørklubber, men til de tre resterende stævner søges der arrangørklubber. Se stævneoversigt herunder:

Dato

Stævnetype

Arrangørklub

5. - 6. maj

DS Grandprix

Arrangør søges

19. - 20. maj

DS Grandprix

Sail Extreme, Kerteminde Sejlklub

2. - 3. juni

DS Grandprix

Århus Sejlklub

25. - 26. aug

DS Grandprix

Arrangør søges

15. - 16. sept

DS Junior- og Ungdoms DM

Arrangør søges

29. - 30. sept

DS Grandprix

Harboe Cup, Skælskør Amatør-Sejlklub

Ansøg om at blive arrangør
Klubber, der er interesserede i et værtskab for et stævne i en af de ledige stævneweekender, kan ansøge om at blive arrangør frem til d. 17. september.

Betingelser og ansøgning:

  • Arrangøren skal overholde statutter og vejledning for DM og Grandprix-serien.
  • Arrangøren skal være villig til at indgå i et samarbejde med Dansk Sejlunion og klasseorganisationerne omkring udvikling og afvikling af de enkelte stævner.
  • Arrangøren skal være villig til at sende repræsentanter til deltagelse i møder/seminar vedr. DS Grandprix og DM.

Ansøgning om værtskab som arrangørklub skal sendes til Grandprix-ansvarlig i Dansk Sejlunion, Mads Flyger: mads@sejlsport.dk senest d. 17. september.  

Dansk Sejlunion bestræber sig på at offentliggøre samlet stævnekalender med arrangørklubber omkring d. 1. oktober. Udvælgelse af arrangørklubber baserer sig på dokumentet ”GP Vejledning”. 

Se mere om ”DS Stævnekoncept” og ”Dansk Sejlunion Grandprix” samt ”Junior- og Ungdoms DM” på bannere herunder.