Dansk Sejlunion



21. februar 2019 10:04 af Flemming Ø. Pedersen

Hør om netværk og sponsorsøgning på BOAT SHOW

Kent Ewert, indehaver af Commercial Upside. Mød ham på BOAT SHOW fredag d. 22. februar.

Mød Commercial Upside på BOAT SHOW - og få mere at vide om sejlklubbens muligheder for at udvikle sit kommercielle potentiale.


Søgning efter sponsorer og kommercielle indtægter er en konstant udfordring i de fleste sejlklubber.

Siden årsskiftet har Dansk Sejlunion samarbejdet med virksomheden Commercial Upside, der er specialiseret i at udvikle kommercielt potentiale i foreningslivet. Også klubber i Dansk Sejlunion har mulighed for at benytte Commercial Upsides rådgivning og konkrete værktøjer.

Flere klubber allerede på vej
Lørdag den 23. februar og igen lørdag den 2. marts er der mulighed for at møde Commercial Upside, når indehaver Kent Ewert er til stede hele dagen (kl. 12-18) på Dansk Sejlunions BOAT SHOW-stand i Hal E.

"Flere sejlklubber har allerede rettet henvendelse til os. Vi håber, det kan blive startskuddet til videre samarbejde, og vi vil glæde os til at tale nærmere om mulighederne med de klubber, der møder frem på BOAT SHOW," siger Kent Ewert.

Commercial Upsides tilbud til klubberne handler blandt andet om hjælp og rådgivning til at etablere lokale erhvervsnetværk. Også rådgivning om sponsorsøgning er en mulighed.

Møder rundt i landet
Senere på foråret planlægger Commercial Upside et "road show" rundt i landet. Her vil alle medlemsklubber i Dansk Sejlunion blive inviteret til at deltage.

Men i første omgang gælder det BOAT SHOW, lørdag den 23. februar og lørdag den 2. marts...